Christiania d. 5. maj 2004

I den kommende tid skal du som ny Forsvarsminister have vedtaget en ny lov om Christiania. En lov som du senere hen skal føre ud i livet. I den forbindelse vil vi gerne fortælle dig hvordan vi ser på tingene og opfordre dig til at gå i dialog med Christiania.
Som vi ser det, bygger loven ikke på en evaluering af det sociale eksperiment eller det aftalegrundlag, der har været gældende siden 1989. I stedet har det føget med trusler og påbud, siden regeringen i maj 2002 satte Christiania på dagsordenen. Og siden da er afstanden mellem Christiania og regeringen blot blevet øget.

Regeringen sagde, at den ville i dialog med christianitterne. Først etableredes Christianiaudvalget, hvor hverken Christiania, Christianias Naboer eller Christianshavns Lokalråd blev repræsenteret. Dernæst blev Christiania opfordret til at udlevere materiale om bygninger og infrastruktur, uden at vi kunne vide om materialet skulle bruges eller misbruges. Og havde Christiania deltaget i udvalgets idékonkurrence om Christianias fremtid ville vi have legitimeret en konkurrence, som vi selv og mange "normale" konkurrence aktører fandt uanstændig.
Regeringens tone har ikke fremmet dialogen. Tværtimod har regeringen jævnligt fremturet med at Christiania ikke har overholdt rammeaftalen og at flere huse er ulovlige (ingen af delene kan FNS bekræfte). Desuden kræves huse, der ifølge rammeaftalen er lovlige, nedrevet. Samtidig blev Christiania som helhed gjort ansvarlig for det åbne hashmarked og regeringen opfordrede christianitterne til at udøve selvtægt og lukke hashmarked. Og i øvrigt skulle Christiania 'normaliseres'. Kronen på værket i regeringens dialog er Christianiaudvalgets helhedsplan for "Christianiaområdets fremtid", som bygger på en tendentiøs og mangelfuld redegørelse af de faktuelle forhold. Alt sammen har skabt usikkerhed og uforståenhed i Christiania.

Med et lovforslag, der indeholder planer om nybyggeri af 20-25.000 kvadratmeter boliger og nedrivning af et stort antal bygninger omkring det historiske voldanlæg, er det tydeligt, at det ikke kun er i forhold til christianitterne, at regeringen har fravalgt dialogen. Regeringen har også undladt at lytte til de mange positive røster som både deltagerne i Christianiaudvalgets idékonkurrence om Christianias fremtid, Akademirådet, Christianias naboer og mange andre er kommet med. De har alle udtalt deres støtte til Christiania som socialt og bymæssigt eksperiment, kulturperle, bydel for alternativ levevis, demokratisk eksperiment, social ventil og meget andet. Disse borgere er ikke ukritiske over for Christianias praksis, men de er grundlæggende positive over for den selvgroende Fristad hvor livet leves kunstnerisk.

Lovforslaget, som Folketinget nu behandler, er uovervejet af to årsager:

Regeringen må indse, at Christiania er en del af vores kulturarv, der formentlig har større betydning end Dybbøls Mølle og voldanlægget omkring Fredericia - tilsammen! Det er en kulturarv, der ikke blot har samtidshistorisk betydning, men også nærer det demokratiske liv, fordi det vækker drømme og håb for fremtiden. Drømme om et liv med en bedre balance mellem det sociale, økonomiske og miljømæssige. Derfor havde Lars HUG ret, da han på Akademirådets Christianiahøring den 12. marts sagde følgende om Christiania-modstanderne: "Hvis Christiania-modstandernes drøm går i opfyldelse, gør det dem til lige så store kulturterrorister som Taliban, der sprængte de 1000 år gamle Buddha-figurer i luften, fordi de ikke passede ind i deres eget verdensbillede."
Vi der holder af Christiania, vil ikke acceptere kulturterrorisme. Kommer det dertil, vil kulturterroristerne blive stoppet af en massiv kulturkamp. Ikke med krudt og kugler, men med kærlighed, ikkevold og civil ulydighed. Men vi ønsker ikke, at det skal komme dertil - vi ønsker en konstruktiv dialog!

På Christiania ønsker vi, at Folketinget vil lytte til det forslag, som Christianias advokater har fremsat. Her foreslås en fondsmodel, hvor ejerskabet af Christiania skal overgå til en almennyttig fond. Denne løsning bakkes op af København Kommune. Desuden foreslår advokaterne, at Christiania i en periode på 1-2 år fjernes fra det turbulente politiske forum, så der skabes ro til en konstruktiv dialog om Christianias fremtid.

Hvis regeringen mangler inspiration til denne dialog, kan den ty til et af de præmierede forslag fra Christianiaudvalgets idékonkurrence. NIRAS, rådgivende ingeniører og planlæggere, skriver i deres bidrag, at "vejen til en helhedsplan er en kompliceret proces, der forudsætter en fælles visions- og udviklingsproces, hvor alle parter er involveret på en seriøs, anstændig og ansvarlig måde". Videre skriver de at "dialogen og samarbejdet om den fortsatte udvikling af Christiania mellem fristaden og normal-Danmark på alle planer sættes i system og gøres langt mere forpligtende og dynamisk end hidtil. Det vil kræve væsentlige organisatoriske ændringer hos såvel myndighederne som hos Christiania, men det er en absolut nødvendig forudsætning for det videre arbejde".
Forhåbentlig vil regeringen læse NIRAS' forslag endnu engang og bruge deres spændende tanker, når den nye lov skal føres ud i livet.

Men allerede nu kan der etableres en dialog omkring de punkter hvor der er enighed mellem regeringen og Christiania:

For at tage hul på dialogen inviterer Christiania til dialog fra den 21. maj til 27. juni i Institut for Samtidskunst på Christianshavn, hvor vi udstiller CHRISTIANIA OVEN VANDE. Her er alle, inklusiv Forsvarsministeren og folketingspolitikerne, velkomne til at deltage i udstillingens mange dialogmøder.

Ved at vælge fondsmodellen som en fremtidig løsning, bevares Christiania som en eksperimentalzone - som en af samfundets udviklingsafdelinger. Og det er nødvendigt, for vi har brug for eksperimentarier, når det handler om bæredygtig udvikling. Og bæredygtighed handler ikke kun om økonomi! Bæredygtighed handler om det hele: livsstil, social mangfoldighed, demokrati, erhvervsudvikling, økonomi, miljø, økologi, kultur og menneskelig trivsel.
Selv om regeringen ikke bryder sig om Christianias historie og værdier, skal der være plads til eksperimentalzoner som Christiania. Dansk velfærd, fremsynethed og tolerance har forhåbentlig rum til Christiania, hvor en bæredygtig kultur har mulighed for at udvikles igennem eksperimenter til glæde for christianitterne, byens borgere, turisterne og de kommende generationer. Eller er de danske værdier ved at gå op i cool cash?

Hvis regeringen med fondsmodellen vælger at bevare Christiania som eksperimentalzone, vil det måske vise sig at Christianias idéer er eksporterbare og kan bruges i udviklingsprojekter i socialt og miljømæsigt nedslidte områder, f.eks. efterkrigszoner eller wasteareas (efterladte industriområder i byernes centre). Det kunne betyde at dansk kultur og demokrati i fremtiden vil kunne bade sig i en succes, der kan måle sig med tidligere eksportsucceser som socialforsorg og vindmøller.

Det er den udvikling Forsvarsministeren bør anbefale Folketinget. Der bør sættes økonomiske midler af til evaluering og erhvervsudvikling i Christiania, da mange erfaringer og kompetencer allerede er udviklet i Fristaden og blot venter på at finde anvendelse i det danske samfund. Vedligeholdelse af Christiania skal vi nok selv klare, ligesom vi har vedligeholdt og udviklet Christiania i de sidste 30 år. Og vi arbejder seriøst på de kvantespring Christiania har brug for i forhold til en modernisering af Christianias selvforvaltning og beslutningsstruktur.

Målet med moderniseringen er en yderligere tilnærmelse til målsætningen fra 1971: "Christianias målsætning er at opbygge et selvstyrende samfund, hvor hvert enkelt individ frit kan udfolde sig under ansvar over for fællesskabet. Dette samfund skal hvile økonomisk i sig selv, og den fælles stræben må til stadighed gå ud på at vise, at den psykiske og fysiske forurening kan afværges."

Med dette brev vil vi opfordre Forsvarsministeren til at vælge dialogen frem for konfrontation og ufred. Det er uvist hvad en konfrontation vil føre til, mens det er sikkert, at dialogen på den ene eller anden måde vil føre til en modernisering af Christiania. Dialogen kræver tid, men den vil komme Danmark - og verden - til gode, fordi alle vil lære af processen.

Inden Forsvarsministeren skal træffe sin beslutning, vil vi opfordre dig - og dine kollegaer i Folketinget - til ved selvsyn at se hvad Christiania er, så I er i stand til at lave en lov, der tilgodeser en stor del af befolkningens ønsker. Vi ser frem til at vise Forsvarsministeren og folketingspolitikerne rundt i Københavns bæredygtige bydel.

Sammen med dette brev vil vi gerne overrække Forsvarsministeren tre bøger og en indsigelse, som underbygger ovenstående beskrivelse af Christianias virkelighed og værdier. To af bøgerne, Christiania på arbejde og At komme Herfra og Videre er skrevet af christianitter. Den tredie, Økosamfund i Danmark - Hvordan drømme bliver til virkelighed, er skrevet af mennesker der, i overensstemmelse med "lovens §1", skaber og udvikler bæredygtige bosætninger. Indsigelsen er fra Lene Fakir til Christianiaudvalget.

God læselyst.
Vi glæder os til dit besøg i Christiania.

På vegne af 24 christianitter
Venlig hilsen Ditlev Nissen

Kopi af brevet er sendt til Forsvarsudvalgets medlemmer.

Om brevets tilblivelse:
Brevet er blevet til på baggrund af en månedlang skriveproces, hvor 7-10 christianitter har skrevet, kommenteret, slettet, tilføjet og ændret. Brevet er underskrevet af 24 christianitter, der mere eller mindre tilfældigt har haft mulighed for at skrive brevet under, fra det blev færdigt d. 5. maj kl. 17 og til det blev afleveret d. 6. maj kl. 11.30.
På skribenternes vegne Ditlev Nissen.