|
Hvis nu christianitterne helt selv kunne bestemme ... Ditlev Nissen giver her sit bud på, hvordan Christiania kunne se ud i 2010, hvis han kunne bestemme fremtiden.
I 2004 startede forhandlingerne mellem Christiania (CA), staten og Københavns Kommune efter at Folketinget havde vedtaget en ny lov for Christiania. Forhandlingerne var konfliktfyldte. Efter pres fra forskere i ind- og udland bevilligede myndighederne sidst i 2005 penge til et tværfagligt forskningsprojekt, der resulterede i mere end 20 rapporter der omhandlede emner fra sociologi og antropologi over økonomi til arkitektur og byplanlægning. Specielt var man interesseret i, hvordan det har været muligt for CA at udvikle sig så særegent og bestå gennem så mange år.
Forskningsresultaterne fik stor international opmærksomhed, så Folketinget - og dermed Slots- og Ejendomsstyrelsen - blev nødt til at tage det med i sin planlægning. Det samme måtte CA, som efter afholdelse af en række dialogmøder med forskerne måtte erkende, at visse ting kunne og måtte forbedres. Den samlende konklusion blev en anbefaling af, at CA burde fortsætte med status som bæredygtig eksperimental zone til gavn for verdenssamfundet.
Den bærdygtige eksperimental zone ses som et område, hvor der prioriteres og accepteres anderledes end i det almindelige samfund. Her kan man eksperimentere uden at ramle ind i, hvad samfundet normalt sætter af forbud, grænser og administrative besværligheder. I en eksperimentel zone er alle løsninger tilladte, hvis de løser et givet problem lige så godt som eller bedre end de kendte metoder.
For ikke at ende i tilbagevendende slagsmål om, hvad bæredygtighed er, blev alle enige om at bruge FN's definition af bæredygtighedsbegrebet. Yderligere blev parterne enige om, at CA er forpligtiget af sine værdier, og strukturen skal være åben og gennemskuelig.
Folkefonden
Kort efter at forhandlingerne gik i gang i 2004 etablerede CA en FolkeFond til udvikling af CA. Slots og Ejendomsstyrelsen ønskede, at der skulle være blandede ejerformer i CA, men CA skaffede penge til, at FolkeFonden i samarbejde med grønne banker og fristadens økonomi sandsynliggjorde, at CA kunne stå for finansieringen af 100 nye boliger, samt den forsatte vedligeholdelse af de eksisterende bygninger.
FolkeFonden ejer CA. Brugsretten forvaltes af christianitterne i samarbejde med en juridisk enhed, med repræsentanter fra Københavns Kommune og det bæredygtige Danmark. Visionen er at skabe rammer for rummelighed, social mangfoldighed og den enkeltes lyst til at tage ansvar for fællesskabet. Den enkeltes boligafgift/brugsleje har en størrelse, der giver overskud til at følge sine drømme samt bidrage med et lokalt engagement. Fællesskabet har til opgave at skabe sociale og økonomiske rammer for, at individet kan tage ansvar for udbygning og vedligeholdelse af bygninger, fællesarealer og fællesskabet i øvrigt.
Dialogprocesser
For at få en beslutningsstruktur der var beslutningsdygtig, mente mange at CA måtte forlade konsensus og overgå til afstemninger og valg. Med hjælp og inspiration fra indianere og konflikteksperter har CA fornyet sin måde at arbejde med konsensus. Igennem dialogprocesser der bygger på gensidig respekt og forståelse, har man minimeret de sociale barrierer, der ligger i et fællesskab som bygger på social mangfoldighed. Nye arbejdsformer har skabt klarhed og gennemskuelighed i en beslutningsstruktur, hvor alle synspunkter bliver hørt. Smågrupper kan ikke sætte udviklingen i stå, men må i stedet lave mindretalsudtalelser, hvis de er bekymrede over beslutninger uden 100% tilslutning. Efter fællesmødets 3. behandling kan beslutninger vedtages med 80% tilslutning. Beslutningsstrukturen evalueres årligt.
Åben boligpolitik
En åben boligpolitik har gjort op med tidligere tiders privatisering, hævd, privilegier og økonomisk stavnsbinding. I 2005 gennemførtes en kortlægning af alle bolig- og værkstedsarealer. Det medførte en bolig- og værkstedsrokade, således at det ikke længere er muligt for enkelt personer at have brugsret til et stort antal kvadratmeter. Der er kommet mobilitet i boligmassen. Familier der har brug for mere plads flytter til større boliger, og enkelte personer og par der ikke har samme behov flytter til mindre boliger. Yderligere har det betydet, at der er kommet erhverv og institutioner i alle områder. F.eks. har CA Byg fornyelig åbnet en tegnestue i den nybyggede Hobitten på volden i Den Blå Karamel med udsigt over den kommende husbådsbebyggelse i Tømrergraven mellem CA og Holmen.
Der er i de sidste år bygget mere end 50 nye boliger i Fristaden. Nybyggeri besluttes og planlægges på fællesmøder ud fra behov og i samråd med Christianshavns lokalråd og Københavns Kommune. Beslutningerne omkring byggeri er blevet mere åbne og fleksible, efter at beslutningerne er blevet lokaliseret i det, der har fået navnet Den Levende Lokalplan.
Lånekasse
Et af fristadens nye økonomiske tiltag er Beboernes Lånekasse, som blev etableret af beboere, der bor sammen i større vedligeholdelses krævende huse. Ved at indbetale 300 kr. pr måned til lånekassen opsparer 130 beboerne fra 10 større huse penge til vedligeholdelsen af husene. Det betyder, at der er 468.000 kr. til renovering af et hus pr år. Overstiger renoveringen dette beløb må det enkelte hus selv skaffe den ekstra finansiering, f.eks. ved medbyg, støttefester eller banklån kautioneret af CA's fælleskasse.
Med denne finansieringsform er der skabt balance mellem det individuelle og kollektive ansvar for bygningerne, da man ikke længere står alene med vedligeholdelsesopgaven. Modellen understøtter desuden det kollektive ejerskab, da bygningsvedligeholdelsen er blevet et overkommeligt fælles anliggende.
Ny virksomhedskultur
Erhvervsmæssigt er der en interessant udvikling i gang. Ud over den øgede aktivitet inden for nybyggeri og bygningsvedligeholdelse er der kommet nye initiativer til. Udgangspunktet for virksomhedsmødet har været at udvikle virksomhedsformer, som møder almene menneskelig behov på en måde, der indgår i et bæredygtigt samspil med forhandlere og producenter. Samtidig har man fastholdt og udviklet princippet om kollektiv ledelse i Fristadens virksomheder.
Et samarbejde mellem Christianias Forbrugergruppe, Virksomhedsmødet, Møntens Investeringsfond (en del af CA's komplementære valuta) og Økologisk Landsforening mundede ud i etableringen af Christiania Øko Køb, en økologisk indkøbsforening og et dagligvaremarked, der også henvender sig til beboere og institutioner på Christianshavn og Holmen.
Fødevareforsyning
Ud over et stort udbud i økologiske og biodynamiske fødevarer, har Christiania Øko Køb et tæt samarbejde med landmændene. Institutioner og klubber besøger jævnligt de mange landbrug, og flere gårde overvejer at etablere arbejdsmuligheder for folk, der ønsker en pause eller et skift i livsstil.
Byøkologer og permakulturfolk har inspireret til den fødevareproduktion, der så småt startede sidste år. Fritidskollektivet Bygartnerne har etableret højbede, drivhuse og hønserier spredt over hele Fristaden. På trods af militærets forurening af jorden er kvaliteten i det store hele tilfredsstillende. De gode resultater gør at Bygartneriet er på udkik efter nye arealer i og uden for fristaden. Flere af fritidsgartnerne leger med tanken om at lave en så stor produktion, at nogle af afgrøderne sælges igennem Christiania Øko Køb.
Transport
Biler og parkeringspladser er ikke længere noget problem. Et ihærdigt benarbejde fra CA's bilentusiaster betød, at Christiania sidste år udvidede mod nord, hvor den gamle Minestation nord for Bjørnekloen er blevet base for Christianias Delebil. Her har christianitter og unge mennesker med benzin i blodet ansvaret for udviklingen og vedligeholdelsen af delebilsordningen.
Ny valuta
Den lokale erhvervsudvikling har øget brugen af LØN, Christianias lokale valuta, Efter indførslen af det lokale elektroniske pengekort foregår flere og flere indkøb, lønudbetalinger og brugsleje- og forbrugsbetalinger i LØN. Også beboerne på Christianshavn og Holmen er begyndt at bruge den lokale valuta, og den er gangbar i flere butikker på Christianshavn.
Væksten i brugen af den lokale valuta betyder, at Møntens Investeringsfond i dag råder over 1.000.000 kr. til investeringer i udviklingsprojekter. Virksomhedsmødet arbejder i øjeblikket på at etablerer Christiania Bio Energi, der har til opgave at omlægge opvarmningen af boligerne til decentrale biobrændsels anlæg.
Fri Marihuanna
Efter den nylige liberalisering af Marihuanaenloven kan man nu købe våben- og voldsfri marihuana i Christianias Coffee-shops. Loven foreskriver, at marihuanaen kun må dyrkes af økologiske bønder, for på den måde at give et indirekte tilskud til udviklingen af det bæredygtige jordbrug. Loven foreskriver også, at 50% af afgifterne (i første omgang i 10 år) skal gå til forebyggelse og behandling af misbrug af marihuana. 20% går til sociale og kulturelle og udviklingsprojekter og 30% til udvikling af de mangfoldige industrielle anvendelsesmuligheder der ligger i hampeplanten.
Den rolige rytme
Der er ikke sket nogen væsentlige ændringer i fristadens grundtone, udover at erhvervsudviklingen er blevet mere udviklingsorienteret. Det rolige tempo, de skæve eksistenser, en rummelig byudvikling og de bæredygtige tiltag efterlader et indtryk af, at man træder ind i en anden verden når man besøger den gamle Bådsmandsstræde Kasserne. Den Levende Lokalplan; en fleksible måde at give byggetilladelser, har givet en fortsat åben og rummelig byudvikling, hvor både love og mennesker kan bøje sig for det gode argument. Denne praksis har vist vejen for mangfoldige lokale initiativer i lokalsamfund landet rundt.
Evaluering
Om et år, i 2011, skal CA's første udviklingsplan evalueres ved en offentlig høring i den Grå Hal, hvor man vil se på hvordan det er gået med at videreudvikle CA som bæredygtig bydel. Udvikling siden 2004 ses af alle parter som positiv. Etableringen af FolkeFonden, de nye kollektive virksomheder og væksten i den lokale valuta har betydet, at Christiania har klaret sin byfornyelse uden tilskud fra staten. Finansministeriet, der i 2005 var normaliseringens bannerfører, er begejstret, og ministeren udtalte fornyeligt, at Christiania er et bæredygtigt eksperiment der har skabt en økonomisk, politisk, social og kulturel udvikling, som uden formynderi skaber rammer for, at det enkelte menneske kan tage ansvar for sit eget liv.
Igennem fristadens åbne struktur og konsensusdemokrati er der skabt et samspil mellem den enkeltes værdighed og samhørigheden med fællesskabet, således at den enkelte både kan få opfyldt sine basale behov og følge sin skaberkraft. Værdier som enkelthed, tid, skabelse, fællesskab og engagement leves i det daglige liv. Det er en livsstil, hvorom der ofte siges, at livet leves kunstnerisk på Christiania.
Visionen har været bragt i Jyllands-Posten den 10. juli 2004 og i LØSNET nr. 40 September 2004.
|
