Utopiske Horisonters logo

Bæredygtigt Lokalsamfund År 2020

tilbage til start
email


Bæredygtigt Lokalsamfund År 2020 er et demokratisk udviklingsprojekt, en utopi, der igennem sin virkeliggørelse skal være med til, at fremme en bæredygtig udvikling i lokale samfund. Projektet er indsendt som bidrag til regeringens nationale agenda 21 strategi i maj 2001.

Formål:
  • Igangsætte processer der kan skabe bæredygtig forvandling og demokratisk fornyelse.
  • Inddrage borgerne så der skabes sammenhæng mellem den personlige, lokale og globale dimension
  • Udvikle metoder til at forbedre borgernes muligheder for at deltage i beslutningsprocesser
Udviklingsproces:
  1. Initiativ og strategi
    1. Lokale græsrødder og/eller beslutningstagere tager initiativet og skaber den overordnede ramme for utopiens virkeliggørelse.
    2. Utopien ses som et frugtbart samspil mellem den etablerede oppe fra og ned styreform og græsrøddernes forandring fra neden. Grundtanken er at borgerne inddrages i en proces der har dialog og demokrati som perspektiv. Hal Koch's demokrati som livsform er processens ideal
    3. Det er beslutningstagernes - stat, amt, kommune eller landsbyrådets - opgave, at skabe en økonomisk og ressourcemæssig ramme for utopiens afsæt. I forhold til den nationale agenda 21 ville det være oplagt, at regeringen afsætter en økonomisk ramme, som kan søges af lokalsamfund; dvs. borgere, beslutningstagere, græsrødder m.fl. i fællesskab
  2. Igangsætning af fremtidsværksteder.
    1. Utopien kickstartes ved at alle borgere, der kan samle min. 15 deltagere til et fremtidsværksted, kan få støtte til afvikling af værkstedet. Da det må forventes at der vil blive lavet mange fremtidsværksteder, er det oplagt at indlede processen med at uddanne 15-20 lokale værkførere
    2. Det "gode fremtidsværksted" bibringer deltagerne lyst, mod og perspektiv til at udfolde deres fremtidsønsker på en handlingsorienteret måde. Arbejdet i fremtidsværkstedet udspringer af deltagernes hverdagserfaringer og indeholder et handlings- og forandringspotentiale der kan påvirke deltagernes livsstil i forhold til værkstedets tema
  3. Fordybe, udfolde, undersøge og formidle fremtidsværkstedernes tanker og ideer.
    1. Til alle fremtidsværkstederne følger der automatisk en given ressource til at arbejde videre med ideer og initiativer. Ressourcen kan omfatte adgang til lokaler, mødefaciliteter, studiekredse, studieture, kurser, formidling m.m.
  4. Støtte til samarbejds- og demokratiprocesser.
    1. Dette punkt omfatter støtte til de demokratiske processer således at udviklingsprojektets demokratiske sigte; demokrati som livsform, fastholdes og fortsat udvikles, således at ethvert møde beriges af gensidig respekt og forståelse. Støtten kan f.eks. omfatte teambuilding, dialogmøder, procesledelse, konfliktløsning m.m.
    2. Der bør udvikles en metodik således at arbejdsgrupperne og deres eventuelle samarbejdspartnere er forpligtede af arbejdsgruppens anerkendte målsætning og værdigrundlag, således at der ikke arbejdes med skjulte dagsordener.
  5. Projektansøgninger.
    1. Det må forventes at en del af arbejdet munder ud i projekter og tiltag som arbejdsgrupperne ønsker at virkeliggøre. Projektansøgningerne bør ikke skulle igennem den traditionelle beslutningsproces, der ofte er præget af bureaukrati og envejskommunikation. I stedet bør ansøgningerne samles i "helheder" og sættes til dialog i mødeformer præget af en inddragende flervejskommunikation (se punkt 6).
  6. Dialog på tværs af ideer og sociale, faglige, økonomiske og politiske grupperinger.
    1. Formålet med disse dialogfora (cafeseminarer, dialogmøder m.m.) er, at sikre en dialog omkring helheden i det overordnede udviklingsprojektet og mellem de mennesker og aktører der involveres og påvirkes af det enkelte projekts udvikling.
  7. Igangsætning af konsensusprojekter, sociale eksperimenter og frizoner.
    1. Dialogerne munder ud i vurderinger og anbefalinger, som vil være afsæt for projekternes virkeliggørelse. Det videre udviklingsforløb beskrives i pkt. 9 - 11.

Udviklingsprocessens resultater:

  1. Sociale oplevelser og usædvanlige læreprocesser.
    1. Processer, der har dialog og demokrati som perspektiv, bibringer deltagerne sociale oplevelser, fordi individets vilkår indgår i et ligeværdigt samspil med gruppens og organisationens vilkår. Udviklingsprocessen er usædvanlige læreprocesser, der skaber forudsætninger og motivation til at ændre livsstil.
    2. Den usædvanlige læreproces er forskningsarbejde for menigmand, idet det må forventes at det bæredygtige samfund skal "opfindes".
  2. Konsensusprojekter.
    1. Processer, der har dialog og demokrati som perspektiv, har konsensus som ideal. Konsensus betyder ikke enighed, men fælles forståelse / accept / samtykke. Man kan altså godt være uenig, men accepterer alligevel en beslutning hvis den betyder meget for andre og ikke ødelægger væsentlige elementer hos én selv.
    2. De projekter, hvor der er konsensus om formål og strategi, kan umiddelbart igangsættes. I mange projekter må det forventes, at den formelle (traditionelle) beslutningskompetence ligger i diverse råd og udvalg. Dette skal selvfølgelig overholdes, men da der er opnået konsensus i de nye demokratiske strukturer, bør det være en formsag at godkende projekterne.
    3. I lyset af pkt. b) bør det overvejes, om det vil have værdi at revidere de formelle beslutningsstrukturer.
  3. Sociale eksperimenter og eksperimentelle frizoner.
    1. Igangsætning af sociale eksperimenter og eksperimentelle frizoner bliver aktuelt, når der er konsensus om, at der er et problem der skal løses, men at der ikke er konsensus om problemløsningen. For at søge en løsning på problemet igangsættes et eksperiment, hvor almindelig lovgivning og regelsæt sættes ud af kraft. Som alternativ til lovgivningen må projektet i stedet vurderes og evalueres ud fra eksperimentets målsætning og værdigrundlag.
    2. Det sociale eksperiment er karakteriseret af følgende:
      1. Det er af en almen karakter som andre kan lære af. Hvis eksperimentet lykkes vil det kunne få betydning for andre mennesker. Eksperimentet skal indgå i dialog med det omgivende samfund og undgå isolation.
      2. Det sociale eksperiment forudsætter en eksperimentel zone hvor almindelig regel-, ledelses- og økonomitænkning ikke er styrende. I stedet er det overordnede ideer, etik og åbenhed, der er styrende for eksperimentets normer og regler.
      3. Det er et eksperiment, hvor det er tilladt at fejle og sige, at eksperimentet ikke lykkedes.
  4. Konflikter.
    1. Her er der uenighed om, om der overhovedet er et problem, eller der er uenighed om problemets omfang. Traditionelt set vil parterne i en sådan konflikt stå stejlt og konfronterende over for hinanden.
    2. Et udviklingsprojekt, der har dialog og demokrati som perspektiv, sætter lys på både enighed og uenighed, men sikrer ikke automatisk konsensus og harmoni. I forbindelse med udviklingsprojektet kan der etableres en konfliktløsningsinstitution, der sikrer at konflikterne bearbejdes i en atmosfære af frivillighed og dialog.

Efterskrift
Denne utopi har ingen forestillinger om, hvordan det bæredygtige lokalsamfund ser ud i fremtiden, bortset fra de demokratiske idealer, som utopien afspejler. Til gengæld er der tillid til, at "den gode proces" skaber "produkter", der i tanke og handling er omsorgsfulde over for mennesker og natur. På samme måde som vold avler vold, avler det gode det gode.

Udviklingsprojektet kan afprøves i mange forskellige rammer. Den kan virkeliggøres i lokalsamfund, i folkelige organisationer og som socialøkologiske læreprocesser på landets uddannelsesinstitutioner.

Det er min overbevisning, at de erfaringer som Danmark vil få igennem dette udviklingsprojekt, kan bidrage til international fred og stabilitet og fremme demokrati og menneskerettigheder i efterkrigszoner, hvor befolkninger skal genopbygge deres land på en måde, hvor de skaber en bæredygtig fremtid for de kommende generationer.

Spiller op til Naturrådets anbefalinger
Utopien er et bud på en socialøkologisk strategi, som er et centralt tema i kapitlet om "Folkelig deltagelse i bæredygtig udvikling", i Naturrådets Temarapport 2. Hvis regeringen benytter dette udviklingsprojekt, kan det bruges til at presse kommunerne til at tage LA21-planlægningen og borgerinddragelsen her i seriøst, samtidig med kommunerne får en demokratisk metode, så borgerne gives reelle muligheder for at få indflydelse på, hvordan en bæredygtig udvikling sikres i deres område.

Utopien kan ses som et sæt af uvildige proceskatalysatorer, der har dialog og demokrati som sigte. Den kan være med til at stimulere kulturelle læreprocesser, der har til formål at frigøre os fra afhængig-heden af fortsat øget forbrug, samtidig med at den tilgodeser kravet om fornyet dynamik og sikrer, at bæredygtig udvikling opleves som noget af høj relevans. Utopien er en ramme for demokratisk deltagelse og livsoplysning.

Opfordring til regeringen
Det er mit håb, at regeringen i forbindelse med sin strategi for en bæredygtig udvikling i Danmark vil skabe en lovgivningsmæssige ramme til virkeliggørelse af utopien Bæredygtigt Lokalsamfund År 2020, således at lokalsamfund, der har et ønske om at skabe en bæredygtig udvikling, kan igangsætte en demokratisk udviklingsproces, der har et perspektiv der rækker 15-20 år frem i tiden.

Ditlev Nissen / Utopiske Horisonter, d. 14. maj 2001

 


Utopiske Horisonter, tlf. +45 2278 9185, ditlev@utopiskehorisonter.dk / www.utopiskehorisonter.dk