I december 1997 startede et nyt eksperiment i Christiania. Der blev lavet en lokal valuta med navnet LØN. Siden da er der kommet en ny mønt hvert år. Alle mønter har en værdi af 50 kr. Til dato er der slået 9.000 mønter som præges i kobber og messing. Desuden laves en samlermønt i sølv, der skal finansiere den samlet produktion.

Den lokale valuta har som mål at udvikle den lokale økonomi, skabe nye lokale virksomheder og fremme en bæredygtig udvikling i Christiania. LØN'en kan bruges overalt i Fristaden: I barer, restauranter, butikker, virksomheder og i Christianias Fælleskasse. Den sættes i omløb som driftstilskud til institutioner der er omfattet af Christianias budget og kommer tilbage som indbetalinger til Fælleskassen fra virksomheder og enkeltpersoner. For hver LØN der sættes i omløb indbetaler fælleskassen 50 kr. til Guldreserven. Guldreserven garanterer møntens værdi.

Hvad får lokalsamfundet ud af det?
Den lokale valuta er en gave som giver lokalsamfundet nogle spændende muligheder. Igennem årene har vi erfaret, at mange af vores gæster tager den lokale valuta med hjem som souvenirs. Det betyder at den lokale valuta skaber et overskud, som uddeles af Christianias Økonomimøde. Hidtil er der uddelt 112.000 kr. 90% af overskuddet går til kulturelle, økologiske, sociale og eksperimenterende initiativer som gør Christiania mere bæredygtig. De sidste 10% går til uddannelse.

Den store økonomiske mulighed ligger i Guldreserven, som garanterer værdien af den lokale valuta. Guldreserven repræsenterer de penge som christianitterne "låner" til fællesskabet ved at bruge mønten i dagligdagen. Hvis alle der bor og arbejder i Christiania bruger mønten regelmæssigt, vil Guldreserven blive så vel konsolideret, at vi kan investere 50% af Guldreserven i bæredygtige projekter til glæde for fællesskabet.
Hidtil har økonomimødet besluttet at investere 50.000 d.kr. af Guldreserven i en investeringsforening. Investeringsforeningen er en sammenslutning af lokale pengekasser, der har til formål at investere i nye virksomheder, arbejdspladser og miljøbesparelser i Christiania.

Lokale valutaer er afhængig af alles indsats
En lokal valuta er et stort fælles projekt, hvor alle i lokalsamfundet har en rolle og et medansvar for at valutaen bliver en succes. I Christiania har virksomhederne tillid til den lokale valuta og tager altid imod den, men i stedet for at pumpe LØN'en videre ud i kredsløbet indbetales den til Fælleskassen som brugsleje og forbrugsafgifter. Når virksomhederne undlader at videregive LØN'en som lønninger og byttepenge minimeres kredsløbet, da mange christianitter udelukkes fra kredsløbet fordi de ikke arbejder i en institution der får LØN'en som en del af driftstilskudet.
I øjeblikket arbejder vi på, at få virksomhederne til at virke som små pumper der videregiver den lokale valuta hver gang der handles lokalt. Det har været nemt at få virksomhedernes tillid til projektet men vi må erkende, at det tager tid - og kræver oplysning - at skabe en bevidsthed om virksomhedernes rolle i den lokale valutas kredsløb. I Christianias tilfælde vil jeg vurderer, at vi kan sætte 10 gange så mange mønter i omløb før vi når inflationspunktet; grænsen for hvor mange lokale penge vi kan have i omløb uden at den lokale valuta taber værdi.

Andre alternative valutaer
I dag er der mere end 2.500 lokalsamfund rundt om i verden der eksperimenterer med forskellige former for komplementære valutaer. De har det til fælles, at de skaber social kapital; jobs, velstand og udvikling, i lokalområdet.

I maj 2002 startede økosamfundet Findhorn deres EKO Currency System, hvor de udstedte 100.000£ med sedler på en værdi af £E1, £E5 og £E20. Inden for en årrække vil de udvide systemet med checks og plastikkort. Findhorn ligger i Skotland og har godt 500 indbyggere. De forventer sig følgende af den nye valuta af den nye valuta: "Vi forventer at Eko vil være et simpelt og skabende pengesystem, som vil generere lokal velfærd, inspirere lokaliserings bevægelsen og hjælpe os til at få dybde i den økonomiske fællesskabsfølelse og udbygge de sociale relationer". Findhorns valuta er godkendt af de skotske myndigheder.

I Damanhur i Norditalien kan man kun bruge den lokale valuta, Credit, når man handler og udveksler tjenesteydelser. De har en økonomisk aktivitet der er 3 gange større end hvis de ikke havde den lokale valuta. Damanhur er et økospirituelt samfund med godt 500 indbyggere og deres valuta er også godkendt af myndighederne.

I Australien, Canada og New Zeeland har de succes med LETS systemer (Local Employment and Trading System). Og i Japan har de en sundhedspleje-valuta hvor de bytter tid på tværs af landet, således at man hjælper en i lokalområdet og giver timerne til familiemedlemmer der bor i en anden egne af landet.

Lokale valutaer tænker globalt og handler lokalt
I mine øjne er der ingen tvivl om, at en lokale valuta styrker lokalsamfundet og er med til at fremme et bæredygtig lokaløkonomi der er et alternativ til den globale økonomis Titanic-agtige kurs. Lokale valutaer indgår som en synlig del af det lokale kredsløb. Går godt vil overskuddet kunne geninvesteres i lokalsamfundet. Og går det dårligt vil konsekvenserne være synlige i lokalsamfundet og borgerne vil være nødt til at tage ansvar for deres handlinger.

Den lokale valuta er med til at styrke lokalsamfundets og den enkeltes identitet. Når vi bruger den lokale valuta, støtter og nære vi det lokalsamfund som vi er en del af. Der kommer lys på det enkelte menneskes behov og kompetencer og der opstår en øgede forståelse for hinanden og for det fællesskab som vi alle er en del af. Lokale valutaer er en myndiggørelse af det lokale medborgerskab og kan være med til at skabe social, kulturel og bæredygtig udvikling.

Ditlev Nissen, juni 2002