Utopiske Horisonters logo

Evalueringsrapport

tilbage til start
email


FORBEDRING AF SKOLEMILJØET
MED FREMTIDSVÆRKSTEDET SOM METODE

Et pædagogisk udviklingsarbejde på Frederiksberg Tekniske Skole

Af Ditlev Nissen, værkfører i fremtidsværkstederne.

 

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Formål

3. Fremtidsværkstedsmetoden

4. Procesforløb

5. Problemer vi løb ind

5.1. Lærerne

5.2 Hvad kunne havde været gjort bedre?

5.3 Eleverne

6. Hvad er der kommet ud af fremtidsværkstederne

6.1 Elevernes budskab til skolen

6.2 Elevernes manglende handlingsorientering

6.3 Hvad har eleverne lært

6.4 Elevernes tilbagemeldinger

7. Udviklingsarbejdets resultater

8. Pædagogiske perspektiver

9. Bilag

 

1. INDLEDNING
Det har været en glæde at være den gennemgående person i dette pædagogiske udviklingsarbejde. Personligt har det været en stor udfordring og meget lærerigt. Jeg har i evalueringen lagt vægt på at lære af erfaringerne med henblik på at andre uddannelsesinstitutioner kan bruge fremtidsværkstedet i lignende udviklingsprocesser.

Jeg vil i det følgende beskrive formål, metode og procesforløb. Derefter vil jeg komme ind på de problemer der opstod i forhold til lærernes og elevernes deltagelse, hvilket er den egentlige erfaringsopsamling. Til slut vil jeg komme med en vurdering af hvad der er kommet ud af udviklingsarbejdet.

2. FORMÅL
Formålet med udviklingsarbejdet har været, at forbedre skolemiljøet gennem igangsætning af decentrale fremtidsværksteder for eleverne. Forslag til forbedring af skolemiljøet skulle tage sit udgangspunkt i elevernes daglige undervisningssituation og udviklingstiltag skulle starte med udgangspunkt i elevernes kritik af og ønsker for fremtidens skolemiljø.

Desuden havde forsøget det formål, at informere og uddanne lærerne i anvendelse af fremtidsværksteder som pædagogisk metode i en demokratisk ændringsproces.

 

3. FREMTIDSVÆRKSTEDSMETODEN
Fremtidsværkstedets idé er en målrettet og systematisk måde at udnytte alle de ressourcer deltagerne har i form af kreativitet og fantasi til at skabe nye idéer, udvikling og forandring. I fremtidsværkstedet skabes der en "legende" atmosfære hvor deltagerne samarbejder og har tillid til hinanden. Deltagernes ønsker og drømme tages alvorligt, der focuseres på mulighederne fremfor begrænsningerne, de inspirerer og hjælper hinanden og man undgår diskussioner.

Det er en arbejdsform med en klar opfordringsstruktur og en utopisk horisont; den giver plads til individuel udfoldelse og kollektiv inspiration; den er enkel og overskuelig. Det skaber et socialt rum med et overskud af motivation og håb om forandring

Fremtidsværkstedet består af 3 faser; kritik-, utopi- og virkeliggørelsesfasen.

I kritikfasen formuleres alt det deltagerne er utilfredse med, inden for værkstedstemaet. Kritikfasens regel: "Vi er konsekvent negative".

I utopifasen formuleres deltagernes ønsker og drømme for fremtiden. Med udgangspunkt i ønskerne udformes utopiudkast i grupper. Utopifasens regel: "Virkeligheden med alle dens begrænsninger er sat ud af kraft - alt kan lade sig gøre. Hvis vi nu selv kunne bestemme ¼".

I virkeliggørelsesfasen arbejder deltagerne med hvordan de kan begynde at gøre deres utopier til virkelighed, og herudfra udarbejder de handlingsplaner. Virkeliggørelsesfasens regel: "Vi holder fast ved kritikken og tager vores ønsker alvorligt".

Fremtidsværkstedet har et sæt regler som er følgende:

  • Alt tages alvorligt (ikke nødvendigvis højtideligt).
  • Ordet er frit.
  • Vi formulerer os i stikord.
  • Stikordene skrives på vægaviser.
  • Det er forbudt at diskutere og komme med dræberbemærkninger.

Fremtidsværkstedet er en demokratisk arbejdsmetode der er velegnet i forandrings- og udviklingsprocesser. Der er ingen skjult dagsorden og der er ikke på forhånd defineret nogle bestemte mål. Fremtidsværkstedet handler om at åbne for en utopisk horisont; at man legende "åbner fremtidens porte", frem for kun at sætte én fremtidsvision på dagsordenen.

Formen er meget anderledes i f.h.t. andre mødeformer. Der tales i stikord uden lange monologer. Alt tages alvorligt men nødvendigvis ikke højtideligt. Den frie men struktureret form imødekommer deltagernes selvcencur. De ikke velformulerede, der ikke er vant til at blive hørt, høres. Mødet kan udvikles til et ligeværdigt møde deltagerne imellem.

I fremtidsværkstedet lever Hal Kochs demokratisyn: Demokrati er en tankegang, en livsform, som man tilegner sig, derved at man lever den igennem i alle livets relationer. "Det er samtalen (dialogen) og den gensidige forståelse og respekt, som er demokratiets væsen". Demokrati ses her som et menneskeligt fællesskab hvor deltagerne inddrages og gives medindflydelse og medansvar for anliggender, der vedrører dem.

 

4. PROCESFORLØB

Processen forløb i 3 faser med i alt 15 fremtidsværksteder:

1. fase: Pilotværksted med de tilknyttede lærere,

2. fase: 11 værksteder for hele klasser og

3. fase: 3 temaværksteder med deltagelse på tværs af klasser og afdelinger.

Alle værksteder har været af 2 dages varighed og blev fulgt op af et opfølgningsmøde 4-8 uger efter. I alle værkstederne blev der lavet en protokol der er en direkte afskrift af værkstedets plancher. Formålet med protokollen er at fastholde fremtidsværkstedernes kritik og fremtidsønsker til brug i elevernes og skolens videre arbejde.

1. Fase: Projektet blev indledt i marts ´97 med et pilotfremtidsværksted for de 13 deltagende lærere, så de kunne få et kendskab til metoden ved at deltage i et værksted. Temaet for pilotværkstedet var "Fremtidens skole - fremtidens lærere".

2. Fase: Før sommerferien afvikledes tre elevværksteder, som derefter blev evalueret. På baggrund af de indhøstede erfaringer blev der i efteråret planlagt yderligere elleve værksteder og der blev lavet en informationsfolder til eleverne. Temaet for værkstederne var "Vores liv og uddannelse på FTS". Tre værksteder måtte aflyses pga. manglende interesse fra elevernes side.

I denne fase blev eleverne præsenteret for fremtidsværkstedets tema og metode på et introduktionsmøde i ugen før værkstedernes afholdelse. Som en overgang mellem fase 2 og 3 blev der lagt op til, at der skulle laves en basar hvor værkstedernes arbejde kunne udstilles. Formålet var at lægge grundlaget for og mobilisere eleverne til den 3. fase.

3. Fase: I foråret ´98 blev der afholdt tre temaværksteder. Temaerne udsprang af de første elleve værksteder og var:

  • Pædagogisk fornyelse og elevindflydelse på undervisningen
  • Fælles faciliteter og EDB-udstyr
  • Det sociale miljø og elevdemokrati

Hensigten var at disse værksteder skulle sammensættes af to repræsentanter fra hver af værksteder i fase 2, så at værksteders arbejde kunne blive fundamentet i temaværkstederne. Det var dog ganske få af deltagerne i temaværkstederne der havde deltaget i fase 2 værksteder.

Alle temaværkstederne afsluttedes med at værkstedets kritik, ønsker og handlingsforslag blev præsenteret for skolemiljøgruppen, der bestod af fem repræsentanter fra skolens ledelsesgruppe.

Da en del af deltagerne deltog i flere af værkstederne og da der ikke udsprang konkrete handlingsinitiativer fra værkstederne, blev der afholdt ét samlet opfølgningsmøde, hvor skolemiljøgruppen fortalte om deres forslag til det videre arbejde med fremtidsværkstederne. Afslutningsvis deltog én elev i præsentationen af udviklingsarbejdet for skolens ledelsesmøde.

 

5. PROBLEMER VI LØB IND

Skolen har på bedste vis været igennem en usædvanlig læreproces. Da fremtidsværkstedet som pædagogisk metode har været forholdsvis ukendt for skolen, har det, på trods af modstand og uventede problemer, været meget vellykket og lærerigt.

Mange af de problemer vi løb ind i under vejs kan undskyldes med, at det er første gang at skolen og undertegnede benytter fremtidsværkstedet i en udviklingsproces som denne. For mit eget vedkommende var der behov og problemer jeg ikke havde forudset, men som jeg i bakspejlet kan se er en forudsætning for en god proces.

I det følgende vil jeg komme ind på de problemer vi løb ind i med lærerne, eleverne, temaerne, og opfølgningsmøderne.

5.1 Lærerne

Pilotværkstedet: Lærerne deltog med stort engagement i pilotværkstedet, som var en oplevelsesorienteret introduktion til metoden. Ud fra mit kendskab igangsatte værkstedet ikke udviklingsprocesser ud fra værkstedets kritik og fremtidsønsker.

Elevværkstederne: Organisatorisk havde lærerne til opgave at hverve klasser til fase 2 og klasserepræsentanter og andre interesserede til fase 3. Desuden blev der lagt op til, at lærerne skulle skabe en ramme omkring den basar der skulle danne overgangen mellem fase 2 og 3.

Pædagogisk deltog lærerne som assisterende værkførere i værksteder for elever på andre afdelinger. Dette gjorde vi for at afdelingens egne lærerne, i kraft af lærerrollens autoritet, ikke skulle komme til at lægge en dæmper på elevernes kritik og ønsker.

Alle lærerne var i begyndelsen af projektet engageret, men for manges vedkommende dalede engagementet efter sommerferien. To lærere (hvoraf en er med i skolemiljøgruppen) fulgte projektet tæt, halvdelen fulgte udviklingsafdelingens opfordringer. Resten mistede interessen hen ad vejen, hvilket sås i deres mangelfulde tilbagemeldinger til udviklingsafdelingen og i det lave antal elever der deltog i de tre afsluttende temaværksteder. Hvorfor så mange mistede interessen kan jeg kun gætte om, men set i bakspejlet manglede der for lærernes vedkommende nogle pædagogiske dimensioner i udviklingsarbejdet.

5.2 Hvad kunne havde været gjort bedre?

Efter pilotværkstedet burde der havde været en pædagogisk dag, med en fordybelse i fremtidsværkstedsmetoden og en teambuilding om hvilke visioner og bekymringer (personligt og for skolen) som lærerne havde for projektet.

På baggrund af hvordan klassernes egne lærere/afdelingsledelse reagerede på elevernes kritik og ønsker, burde der havde været et kursus i hvordan man lytter til et fremtidsværksted, byggende på principperne i aktiv lytning (se afsnit 5.3 Opfølgningsmøder).

Et nyhedsbrev der løbende fortalte om processen, om hovedlinierne i værkstedernes kritik og ønsker og de problemer udviklingsarbejdet løb ind i, kunne have været med til at fastholde lærernes engagement og følelse af, at være inddraget i processen. Desuden kunne nyhedsbrevet indeholde artikler, der var med til at perspektivere fremtidsværkstedet som metode. Dermed ville man gøde jorden for en sideløbende pædagogisk diskussion af metoden og dens "resultater".

Der manglede klarhed og initiativ fra baglandet vedr. afholdelse af basaren ved overgangen fra anden til tredje fase. Dette medførte at værkstedernes arbejder ikke blev formidlet til resten af skolen og at det var svært at mobilisere eleverne til den 3. fase.

Projektet skulle afsluttes med en pædagogisk dag indeholdende en projektevaluering og en snak om, hvad skolen kunne lære af fremtidsværkstedsmetoden.

Hvis jeg fra min side skal forsøge at konkludere på den del af formålet der handler om information og uddannelse af lærerne i anvendelse af fremtidsværkstedet som pædagogisk metode, så mener jeg at det er indfriet af de to lærere der har lagt et stort personligt engagement i projektet. Ellers ikke. På den anden side er der lagt meget lidt vægt på den del af formålet fra skolens og min side. Men jeg håber at det er en dimension der vil blive prioriteret i fremtidige udviklingsprojekter!

5.3 Eleverne

Alle værkstederne kommer med kritik af skolens undervisning, faciliteter, kantine m.m. Men samtidig har værkstederne været præget af en fantasi og idérigdom om hvordan eleverne ser fremtidens skole. Fremtidsønskerne er i mange tilfælde et svar på kritikken og den enkelte afdeling og skolen som helhed, kan hente inspiration til fremtidige udviklingstiltag i de mange værkstedsprotokoller.

Generelt kan det siges for alle værkstederne, at de på trods af mange konkret handlingsforslag førte til meget få konkrete handlinger, ud over en præsentation af værkstedsarbejdet for deres lærere og/eller afdeling. For et værksted (HTX-elevrådet) gælder det, at fremtidsværkstedet har styrket elevrådet, så de efterfølgende har kunnet indgå i en mere ligeværdig dialog med skolen.

En stor del af elevernes kritik og fremtidsønsker er konkrete, men eleverne mangler handlingskompetencer og en tro på at det nytter noget at være aktiv og engageret i skolens liv. Blandt de yngre elever var der en mangel på handlingsorientering, da de tilsyneladende ikke havde viden om og erfaring med almindelige demokratiske handlemuligheder; elevråd, interesseorganisationer m.m..

Fase 2: I de første 3 værksteder mødte eleverne fuldtalligt op og på mange måder var værkstederne eksemplariske. I de følgende 8 værksteder var flere af dem problematiske. De værksteder der har været mindre gode/dårlige kan karakteriseres ved:

  • Introduktionen og lærerens engagement har været mangelfuld.
  • Der har været for få deltagere.
  • Der er for få målbare handlinger.
  • Eleverne har ikke haft tillid til at deres ideer kunne viderebearbejdes i dagligdagens undervisning.
  • Elevernes ukonstruktive holdninger har ikke fået lov til at stå så længe, at de ville blive slynget i hovedet på dem selv igen.

Det er mit indtryk at nogen elever oplevede at de blev tvunget til at deltage, og at det ville blive på bekostning af det faglige pensum i en stram tilrettelagt skoleperiode.

Da det var frivillighed og engagement der skulle være drivkraften i arbejdet, blev der ikke ført fraværsprotokol på fremtidsværkstederne. Det betød at fremmødet var ustabilt; nogle elever faldt fra på anden dagen, mens andre først mødte op på anden dagen pga. opgavepres.

Mange elever var skeptiske over for projektet, da de på baggrund af tidligere erfaringer ikke havde tillid til, at skolen ville viderearbejde deres kritik og fremtidsønsker i dagligdagens undervisning.. Denne skepsis lagde en dæmper på værskstedsarbejdet.

Nogle hold og enkelte elever havde svært ved at manøvrere i den indholdsmæssige frie proces. De kunne godt kritisere, men de havde svært ved at fremkomme med fremtidsforestillinger der engagerede dem. Flere havde også svært ved, at det var deres eget engagement og ansvar der var det styrende i arbejdet, og at der íkke var en udefrakommende autoritiet der kunne fortælle hvad der var rigtigt og forkert. Herved mistede utopi- og virkeliggørelsesfasen perspektiv og arbejdsglæde. Det betød at jeg i 2 værksteder ændrede processen ved at spejle kritikfasens temaer i utopifasen og skærpe virkeliggørelsesfasens spørgsmål og proces, hvilket havde en positiv effekt på arbejdet.

På et VEU-hold, der alle kom fra den samme virksomhed, var holdet positive men skeptiske over for metoden, da de i deres virksomhed havde været inddraget i ledelsesstrategier der lignede fremtidsværkstedet. Her havde de oplevet, at deres indsats og engagement ikke var blevt taget alvorligt . På den baggrund skrev holdet et kritisk brev til skolens ledelse og udbad sig et møde med udviklingschefen. Denne signalerde på det efterfølgende møde, at skolen var interesseret i dialogen og at man tog projektet alvorligt. Dette havde ingen indflydelse på kursisternes eget engagement i projektet.

Opfølgningsmøderne: Opfølgningsmødernes funktion er at følge op på de handlingsinitiativer der udspringer af fremtidsværkstedet. Da det var de færreste værkstederne der var handlingsorienteret, valgte jeg at bruge dem til at give eleverne en mulighed for at fortælle om deres kritik og ønsker til afdelingens ledelse og lærerer. I nogle tilfælde fik lærerne fortalt om tiltag som tog højde for elevernes kritik og ønsker, men som skolen ikke havde synliggjort over for eleverne og som derfor helt unødvendigt havde figureret i fremtidsværkstederne.

På disse møder oplevede jeg, at lærerne gik i forsvar når eleverne kom med deres kritik. Da eleverne kom med deres ønsker for fremtiden begyndte lærerne at fortælle om skolens tidligere eller aktuelle initiativer. Dette er nok en meget "naturlig" reaktion når man møder fremtidsværkstedets manifeste kritik og ønsker, men det er en meget uhensigtmæssig reaktion, da lærerne pga. forsvarsreaktionen ikke formår at lytte til eleverne. Denne reaktion fratager eleverne deres "talerstol" og det bremser elevernes lyst til deltagelse i og troen på en positiv forandring.

For at undgå at dette skulle gentage sig ved præsentationene af temaværkstederne i fase 3, afholdtes et kursus for skolemiljøgruppen i hvordan man lytter til et fremtidsværksted.

Fase 3: Der ligger mange gode idéer i fase 2 som kan bruges i skolens fremtidige udvikling, men de fleste ideer blev ikke båret videre til fase 3. Det kan hænge sammen med at der ikke var nogen basar over værkstedernes arbejde og at det var så få værksteder der var repræsenteret i fase 3. Fem til otte værksteder var afskåret fra at være repræsenteret i temaværkstederne, da der manglede en prioritering fra skolens ledelse vedr. deltagelsen i temaværkstederne for de elever der ikke var på skoleophold da de blev afholdt.

Deltagerantallet og breden i de 3 temaværksteder var ringe: Der deltog mellem 18 og 8 elever, hvoraf 5 af dem gik igen på alle 3 værksteder. Samtlige deltagere kom fra de samme 5 hold.

Da de fleste af deltagerne ikke havde deltaget i fase 2, blev der ikke, som det var hensigten, bygget videre på disse værksteders fundament. Mange gange måtte deltagerne stoppes og temaet præciseres, da deltagerne havde behov for at komme med kritik og ønsker der gik ud over temaet.

På trods af det deltagermæssige dårlige udgangspunkt blev der arbejdet godt og konstruktivt i værkstederne. Eleverne var glade for at være sammen med elever fra andre hold og afdelinger. De havde mange af de samme erfaringer hvilket gjorde de havde nemt ved at arbejde sammen på tværs af uddannelserne. Processen blev suppleret med snakke-runder hvor temaerne udsprang af arbejdet, hvilket betød at der blev skabt mere overblik og fordybelse.

Som afslutning på temaværksteder blev arbejdet præsenteret for skolemiljøgruppen. Eleverne havde igennem værkstedsarbejdet fået styrke og mod til at fortælle om deres kritik og fremtidsønsker til autoritetspersoner, som de sædvanligvis ikke følte sig ligeværdige med eller respekteret af . Og skolemiljøgruppen havde tid til og lyttede til eleverne uden at gå i forsvar eller på anden måde at være belærende. Disse møder havde dialogens karakter.

Temaernes begrænsninger: I lyset af at miljø, økologi, bæredygtighed, grønne regnskaber m.m præger debatten i samfundet, giver det stof til eftertanke at dette tema ikke figurerede i fremtidsværkstederne. På et af værkstederne spurgte jeg om, hvorfor de ikke havde visioner inden for det grønne område. Svarene gik på, at temaet ikke lagde op til økologi og bæredygtighed, at eleverne ikke har råd til eller syntes at andre ting kommer før økologi. Og dette på trods af, at spørgsmålet om økologi og bæredygtighed kunne medtænkes i alle temaerne.

 

6. HVAD ER DER KOMMET UD AF FREMTIDSVÆRKSTEDERNE

Fremtidsværkstederne har etableret et frirum hvor eleverne på baggrund af deres erfaringer og fantasi kunne indgå i en åben og fri dialog om elevernes syn på skolen. Eleverne har fået mulighed for at formulere og bearbejde deres kritik og fremtidsønsker uden at ligge under for skolens traditionelle autoritetsforhold. Og de fik mulighed til at fremføre deres tanker over for skolen på en sådan måde, at de ikke blev set som frækheder eller kritik, men som en ressource skolen kan have glæde af.

6.1 Elevernes budskab til skolen

Elevernes tanker er samlet i 11 protokoller fra værkstederne i fase 2 og i protokolen "Samtale Fremmer Forståelsen" fra de 3 temaværksteder i fase 3. Protokollerne dokumenterer tankerne i fremtidsværkstederne og de kan bruges som idékataloger i den udviklingsproces som fremtidsværkstederne skal sætte i gang.

Så godt som alle kritikpunkter er blevet spejlet i fremtidsønsker. Fremtidsønsker som spænder fra ønsker om nye skolebygninger med sports- og svømmehal, hvor hver elev udstyres med en bærbar computer osv., til ønsker om en skole med pædagogisk veluddannede lærere, fritidsfaciliteter og et skoledemokrati hvor mulighederne og grænserne for indflyldelse er synlige. Nogle ønsker forudsætter store økonomiske ressourcer mens andre forudsætter holdningsændringer hos ledelse, lærere eller hos eleverne selv.

Eleverne ønsker at blive inddraget i beslutningsprocesserne, de ønsker økonomisk indflydelse og de ønsker synlighed omkring mulighederne og grænserne for indflydelse. Sidst men ikke mindst vil eleverne respekteres. De ønsker at blive behandlet som ligeværdige; de vil tages alvorligt, lyttes til, vises tillid og de ønsker indflydelse og ansvar. Eleverne erkender at de ikke altid er lige gode til at leve op til de forventninger som deres ønsker fordrer, men de vil gerne gøre sig værdige til den respekt de efterlyser.

6.2 Elevernes manglende handlingsorientering

På baggrund af fremtidsværkstedets opfordringsstruktur havde vi forventet, at der var fulgt mere handlingsorientering med elevernes til tider meget konstruktive kritik og visionære formuleringer. Forklaringen på dette paradoks ligger i elevernes egne ytringer. Det de siger som gennemgående tema er, at de ikke opfatter skolen som "deres", at de ikke har noget hjemsted på skolen. De eksisterer kun som brugere, der kan forlange service af skolen. Samtidig kriteserer de omfattende skolens lærere for at være dårlige undervisere og for ikke at have styr nok på eleverne; lærerne er dem der bestemmer, men de gør det ikke godt nok.

I disse udsagn træder der en subkultur frem, dvs. en elevkultur, som eksisterer under pres og som mangler selvbevidste udfoldelsesmuligheder. En subkultur som denne er ikke handlingsorienteret, fordi den eksisterer alene i kraft af trykket fra et overordnet system.

Fremtidsværkstederne kan hvis de fungerer godt danne baggrund for at selv subkulturer udvikler konstruktive "egne rum", der eksisterer med grundlag i selvorganiseret dannelse. Sådanne pipper frem i næsten alle værkstederne: ønsker om mødesteder for elever, ønsker om deltagelse i skolens demokratiske liv, ønsker sport og idræt på skolen og ønsker om bedre pc’ere (et område hvor der eksisterer en ungdomskultur, som ikke er subkulturel i ovenstående betydning; her arrangerer eleverne bl.a. edb-weekender på skolen, hvor der spilles spil m.m. weekenden igennem.)

Skal disse små ytringer blive til noget er det langt fra sikkert at det skal ske i de tidsrammer, som fremtidsværkstederne tilbyder. Der er snarere tale om, at der skal være rum til at følge op i en længere periode efter, dvs. skolen skal åbne for at de marginale ytringer kan blive til konstruktive handlinger. Man bør læse paradokset imellem kritik og utopier og de fraværende konkrete handlingsinitiativer, som et udtryk for at rummet efter fremtidsværkstedet ikke har åbnet sig for de ytringer, der udtrykte en begyndende selvorganiserede kultur.

6.3 Hvad har eleverne lært

Fremtidsværkstedet er en usædvanlig læreproces der ikke har en faglighed der kan måles ved prøver og eksamener. Læringsmæssigt er der tale om sociale og demokratiske kompetencer som formidles igennem oplevelsen af fremtidsværkstedets demokratiske kultur. Disse kompetencer, der handler om samtale (dialog), samarbejde, fremtidstænkning, udvikling, planlægning og realisering af egne og fælles fremtidsønsker, kan eleverne kun tilegne sig hvis skolens ånd og klima er præget af demokrati og medbestemmelse.

Problemer og konflikter fik i fremtidsværkstederne mulighed for at blive bearbejdet med nye perspektiver og en anden horisont. Eleverne er blevet opkvalificeret omkring deres kritik og fremtidsønsker på en måde, at de kan inddrages som medarbejdere på deres egne læreprocesser. Mening, håb og lyst er kommet i overskud og blivet det subjektive grundlag for den kollektive læreproces. Fremtidsværkstederne gav eleverne mod og lyst til at involverer sig i de anliggender der vedrører dem selv.

Desuden har eleverne stiftet bekendskab med en metode der kan blive et værktøj i deres fremtidsberedskab, som de kan bruge på kommende arbejdspladser, i boligområder, foreninger, agenda 21 m.m., hvor der er brug for en humanisering og demokratisering af livsbetingelserne. Dette kan være aktuelt i forhold til omstillingen af vores samfund til bæredygtig udvikling. Arbejdsformen understøtter ideen om folkeoplysning om bæredygtig udvikling, hvor tanken er at der skal igangsættes forandringsprocesser der skaber sammenhæng mellem den lokale miljøindsats og udviklingen af de sociale sider af vores liv.

6.4 Elevernes tilbagemeldinger.

Generelt var eleverne positive. Her er et uddrag af de mest gængse tilbagemeldinger som eleverne kom med ved afslutningen af værkstederne: "Inspirerende, det satte nye tanker i gang". "Spændende at tænke fremtid". "Håber der kommer noget ud af det". "Legene var barnlige". "Vi har set hinanden på en ny måde, det styrker det sociale liv på holdet". "Minder om en rustur". "God debat". " Godt at arbejde sammen om gode ideer i stedet for at brokke sig". Ledelsen må synliggøre sig i projektet, hvad er hensigten? Der mangler information om projektet". "Rart at diskuterer på en anden måde end vi er vant til". "Vi har fået mod til at gå til lærerne".

En lærer gav eleverne følgende tilbagemelding: "Det er spændende at være sammen med jer under disse betingelser. Jeg oplever, på trods af at vi er på den samme skole, at vi lever i to forskellige verdener".

 

7. UDVIKLINGSARBEJDETS RESULTATER

Eleverne har fået et frirum til at formulere deres kritik og fremtidsønsker i forhold til det eksisterende skolemiljø. Skolemiljøgruppen har set dette som en udfordring og ressource, hvilket har medført at:

  • Skolen har fået en kvalitativ indsigt i hvordan eleverne oplever livet på teknisk skole.
  • Elever og ledelse er kommet i konstruktiv dialog med hinanden.
  • Der er blevet sat en proces i gang omkring udvikling af skolens demokratiske kultur.
  • Der er blevet sat fokus på grundreglerne for det repræsentative demokrati, med henblik på at give de unge medindflydelse på og medansvar for anliggender, der vedrører dem.
  • Der er i 1998 og 1999 afsat en skolemiljøpulje hvor eleverne har medindflydelse på hvordan midlerne bruges.
  • Hver uddannelsesafdeling har udpeget en skolemiljøkonsulent der skal sikre, at der bliver lyttet til eleverne i spørgsmål om skolemiljø, og at eleverne støttes i deres demokratiske processer.

8. PÆDAGOGISKE PERSPEKTIVER

Fremtidsværkstedet skaber med sin frie men strukturerede form betingelser for en åben og ligeværdig dialog, der er præget af gensidig forståelse og respekt. Metoden skaber et frirum for erfaringsdannelse, fatasifrisættelse og demokratisk planlægning der er rammen for den kollektive læringsproces.

I forhold til idealet om "den lærende erhvervsskole" kan fremtidsværkstedet opkvalificere eleverne, så at de kan indgå i en ligeværdig dialog med ledelsen og lærerene om konkrete og overordnede pædagogiske overvejelser. Således ville man se eleverne som medarbejdere på egne læreprocesser på et plan der rækker ud over den konkrete undervisning og favner hele skolemiljøområdet. I de aktuelle fremtidsværksteder ligger der et hidtil overset materiale som kunne danne udgangspunkt for elevernes medbestemmelse i skolens pædagogiske udvikling. Sker dette ville være tale om en skole der ville være i stand til at mestre skolens interne udfordringer i retning af "den lærende erhvervsskole".

 

Ditlev Nissen, December 1998.

BILAG 1

 

PROGRAM FOR FREMTIDSVÆRKSTEDER

på Frederiksberg Tekniske Skole

Tema: Vores liv og uddannelse på FTS.

 

1. Dag

8.00 Introduktion til Fremtidsværkstedets regler og tema.

8.20 Kritikfasen: Hvad er vi utilfredse med ved vores liv og uddannelse på FTS i dag?

- introduktion og opvarmning

- stikord

- temaer

- kritikbilleder

10.45 Utopifase: Vores liv og uddannelse hvis vi helt selv ku’ bestemme - drømme og ønsker til fremtiden.

- introduktion og opvarmning

- stikord

- afstemning

12.00 Frokost

12.45 - samling i utopitemaer

13.15 - utopigrupper

15.15 - præsentation af utopier

16.00 - slut

2. Dag

Virkeliggørelsesfasen: Hvordan kan vi begynde at gøre vores drømme og

ønsker til virkelighed?

8.00 Introduktion og opvarmning

8.30 Djævlens advokat

11.00 Handlemuligheder og planer

12.15 Frokost

13.00 Handlemuligheder og planer (fortsat)

14.00 Hvem gør hvad?

14.30 Opsamling og protokol

15.00 Evaluering

15.30 Afslutning

BILAG 2

København d. 30/5 1997

Til Lærerne i Fremtidsværkstedsprojektet.

Tanker efter de 3 første fremtidsværksteder.

Nedenstående skal ses som et inspirationsoplæg til vores møde d. 10. juni kl. 13 - 15. Der skal vi evaluerer det hidtidige forløb, få styr på de praktiske ting og få et overblik over planlægning af efterårets 12-15 fremtidsværksteder. Hvis I allerede nu har forslag til datoer, vil jeg bede jeg om at ringe til mig, så vi ikke skal bruge for meget af mødet til datokoordinering.

Hvis jeg skal give en kort vurdering af det hidtidige forløb, så synes jeg, at vi er kommet godt fra start. De tre første fremtidsværksteder har været forskellige og gode. De har i det store hele fungeret godt og flertallet af eleverne har været positive over for processen. Den utopiske tankegang har været svær for nogen elever, hvilket gør dem useriøse og ukoncentreret. Til gengæld udtrykker mange elever, at det er positivt, at skolens ledelse er interesseret i at høre elevernes kritik og idéer til forandring.

PRAKTISK

Lokaler, holdstørrelse m.m.: Jeg vil være glad for hvis jeg en uge inden værkstedets afholdelse får et brev om:

  1. hvor afholdes værkstedet,
  2. holdets størrelse
  3. hvor får vi en nøgle, så vi kan komme ind kl. 7.40 og klargøre lokalet.

Lokaler til gruppearbejde: Der er en god ide hvis der kan bestilles 2 lokaler hvor smågrupperne kan arbejde i utopi- og virkeliggørelsesfasen (behov: 1. dag om eftermiddagen og 2. dag om formiddagen). Det er lidt forstyrrende hvis vi ikke har lokalerne og skal ud og finde dem lige inden gruppearbejdet.

Morgenkaffe m.m.: Fremover sendes rekvisitionen til undertegnet som så indtelefonere bestillingen hos kantinen.

Udsending af protokoller: Det har ikke fungeret optimalt. Eleverne og de medhjælpene lærerer bør have protokollen min. 3 dage før opfølgningsmødet. Derfor må vi have nogle deadlines for, hvornår protokollerne skal ligge til kopiering i udviklingsafdelingen.

Hvem skal modtage protokollen?: 1) Deltagerne, 2) De medhjælpene lærerer, 3) Ditlev Nissen, 4) Kurt Aagaard Nielsen, 5) Udviklingsafdelingen, 6) Elevrådet (ønsket af eleverne). 7) Linie 39 m.fl.

Opfølgningsmøde: For at medhjælpene lærerer (der kommer fra andre afdelinger) også kan deltage i opfølgningsmødet, er det hensigtsmæssigt at det ligger fra morgenstunden eller fra efter frokost.

Bazar-Udstilling af kritik/utopi: Vi har endnu ikke lavet nogen udstillinger. Måske skulle en lærer fra hver afdeling og jeg efter sommerferien få udstillingerne i gang? Derefter kan de kommende værksteder hænge deres kritik/utopi "uden på" som afslutning på opfølgningsmøderne.

Opfølgningsværkstederne til jan-feb 1998: Her er deltagerne repræsentanter fra de tidligerer værksteder. Det er vigtigt at vi er opmærksomme på, at der skal gøres en "ekstra indsats" i f.h.t. de hold der ikke er på skolen i jan-feb 1998.

 

PÆDAGOGISK

Værksteder i egne lokaler: Det er min vurdering, at vi arbejds- og indholdsmæssigt får de bedste fremtidsværksteder hvis de ikke afholdes i de vante omgiveleser. Benyttes egne undervisningslokaler kan fremtidsværkstedet blive for "skoleagtigt". Desuden er det godt for klassens sociale liv at komme væk fra de vante omgivelser.

Skrivning af protokol: Protokollerne er blevet skrevet på 3 forskellige måder: På servicefag tog de den med hjem og afleverede den nogle dage senere. På HTX blev den skrevet på computer inden afslutningen (dette var ikke noget problem, da der var adgang til computere og at de er vant til at skrive på computer). På el-værkstedet tog jeg de utopier med hjem som vi (lærerne) ikke nåede at skrive på den bærbare.

Alt efter hvad det er for en klasse, er det måske en ide at bestille skolens edb-lokale på 2. dagen fra kl 14? Eller skrive protokollen i den først kommende dansk- eller klassens time?

Elev-initiativer: Hvis der i fremtidsværkstedet opstår iniativer blandt eleverne, er det vigtigt, at I som lærerer ikke kommer med dræberbemærkninger som "det har vi prøvet før - det kan ikke lade sig gøre" eller "det har ledelsen ingen indflydelse på". Disse bemærkninger tager modet og initiativet fra eleverne.

Idéer til fremtidsværksteder i efteråret: For mit vedkommende har det været hyggeligt og spændende, at arbejde sammen med de lærerer der har deltaget i de tre værksteder. I de mange samtaler vi har haft, er der fremkommet idéer til hold vi kunne lave fremtidsværksteder med:

  • Malerteknikkeruddannelsen.
  • SKP-lærlinge: tværgående værksted med deltagerer fra maler, el, elektronik, optemitrist.
  • HTX 3. årgang, medielinien.
  • Elevrådet.
  • VEU-3

Venlig hilsen

Ditlev Nissen

) 3154 6536

BILAG 3

Frederiksberg d. 26/8 1997

Til

Direktør Leif Bille

Frederiksberg Tekniske Skole

Stæhr Johansens Vej 5

2000 Frederiksberg F

 

 

Vedr.: Fremtidsværksteder på FTS.

VEU 3 har d. 25-26/8 1997 deltaget i skolens fremtidsværkstedsprojekt. Som det er skolen bekendt har alle på VEU 3 været ansat i Tele Danmark i en længere årrække. Der har vi flere gange været inddraget i ledelsesstrategier der gik ud på, at høre de ansattes kritik og forslag til ændringer og forbedringer. Men oftest oplevede vi, at det var en storm i et glas vand og at vores indsats og engagement ikke blev taget alvorligt.

Med den baggrund møder vi fremtidsværkstedsprojektet med en hvis skepsis. Vi mener at metoden er god, men hvad kommer der ud af det? Følgende er nogle spørgsmål, som vi ønsker at ledelsen og udviklingsafdelingen svarer os på:

  • Hvilken kurs vælger skolen når man søsætter sådan en projekt? Og holder man kursen til det er færdigt eller skifter man procedure undervejs.
  • Er tidspunktet velvalgt i f.h.t. den aktuelle ombygning (og ønsket om at høre elevernes ideer og ønsker)?
  • Har man på forhånd afsat midler til iværksættelse af initiativer der udspringer af fremtidsværkstederne?
  • Er der en ansvarlig person til at føre projektet til ende?
  • Vi vil gerne have en tilbagemelding fra ledelsen om, hvad der er kommet og hvad der kommer ud af projektet?

Det ville glæde os hvis vi kan få et svar, evt. ved et personligt møde med skolens udviklingschef Per Buron, inden vores opfølgningsmøde d. 7/10 1997.

Klassen kan kontaktes igennem klasserepræsentant Nigo Jacobsen eller underviser Steen Nilsson.

På VEU 3 vegne.

Venlig hilsen

Ditlev Nissen

(Værkfører i fremtidsværksteder.)

 

Kopi sendt til Udviklingsafdelingen og underviser Steen Nilsson

BILAG 4

København d. 26/1 1998

 

Til Ebbe Hargbøl

Per Buron

Flemming W.

Jørgen Steen

Jens Mortensen.

 

 

Vedr.: Møde med skolemiljøgruppen fredag d. 30/1 kl. 8-9

 

Til jeres orientering fremsender jeg her et par ord om, hvad der skal foregå på vores møde på fredag.

Jeg har på flere af de tidligere møder, hvor fremtidsværkstederne er blevet præsenteret for lærere og afdelinger, oplevet, at elevernes kritik og ønsker er blevet mødt med forudindtagethed eller forsvar.

Da det er uhensigtsmæssigt at møde præsentationen af værkstedets arbejde på denne måde, vil jeg igennem en øvelse i aktiv lytning vise jer, hvordan I kan møde elevernes arbejde på en mere åben måde.

 

Da vi kun har en time, beder jeg jer om at komme til tiden.

 

Venlig hilsen

Ditlev Nissen (værkfører).

) 31 54 65 36

BILAG 5

Christianshavn d. 29. november 1999

 

Til Ebbe Hargbøl

Per Buron

Flemming W.

Jørgen Steen

Jens Mortensen.

 

 

Vedr.: Referat fra møde i skolemiljøgruppen d. 30/1 1998

Dagsorden:

1. Hvordan bør man lytte til et fremtidsværksted

2. Reflektion - udsagn fra.

 

Pkt. 1: Hvordan man bør lytte til et fremtidsværksted

I får her reglerne for "aktiv lytning".

  • Fremtidsværksteder (eleverne) er hovedpersonen (præsentationen er elevernes "talerstol").
  • Hold egne associaltioner og holdninger tilbage
  • Få eleverne til at udfolde deres kritik og ønsker
  • Vær nysgerrig !!!

 

Pkt. 2: Udsagn fra reflektion over spørgsmålene:

  1. Hvad ønsker du der skal komme ud af fremtidsværkstedsprojektet?
  2. Hvad betyder elevdemokrati (indflydelse / inddragels) for dig?

Ordene i () er indsat af mig

Ad I. Hvad ønsker du der skal komme ud af fremtidsværkstedsprojektet?

  • Det er svært at gribe (resultaterne) ud af korte skoleophold.
  • Åbenhed.
  • Det vil få betydning for alle ansatte. Metoden vil smitte af og blive model for en (ny) arbejdsform.
  • Konkrete og synlige resultater.
  • Det nyttede noget - vi kom i dialog med eleverne.
  • Lyst til at gentage processen.
  • Nedbryde skel på flere områder, bl.a. på de fysiske rammer. Det kunne smitte af på skolens omgangsformer.
  • Kommer til at bruge skolen på tværs: funktionsopdelt i stedet for organisations opdelt.

è Kommer til at tænke anderledes i undervisningsformerne.

è Vil smitte af på skolen (som helhed) og på branchen.

Ad II. Hvad betyder elevdemokrati (indflydelse / inddragels) for dig?

  • Rammerne kendt af alle og (en erkendelse af at) man kan ikke få alt.
  • Elevråd med hakkeorden (bestående af nye og mere erfarende elever).
  • Give eleverne et ansvar: Økonomisk.

Få tingene til at fungerer inden for elevernes egne muligheder.

  • Elevkompetence inden for en demokratisk ramme. (Lever i) fredagscaféen.
  • Udvides så meget så muligt, men inden for en given ramme.
  • Komme hinanden ved.
  • Eleverne lærer at tage ansvar.
  • Et stærkt engagement hos eleverne, der kunne medfører forandringer på skolen så eleverne får en følelse af at der er "min skole".
  • Demokrati giver mulighed for både opblomsting, besværligheder og tilbageskridt.

 

Venlig hilsen Ditlev Nissen

 


Utopiske Horisonter, tlf. +45 2278 9185, ditlev@utopiskehorisonter.dk / www.utopiskehorisonter.dk