Evalueringsnotat vedrørende København – hvor skal vi hen?

 

Faktorer der har haft betydning for at projektet måtte aflyses.

 

 

Evalueringen bygger på den grundlæggende opfattelse, at København – hvor skal vi hen? er et godt tænkt projekt. Det kunne være med til at skabe et værksted for ’borgernes politikudvikling’ og udvikle en dialog mellem borger og politikere der bygger på borgernes fremtidsudkast. Det er mit indtryk, at alle der på den ene eller anden måde har været involveret i projektet, har været positive over for projektet og dets intentioner.

Hvis alle har været positive over for projektet giver aflysningen anledning til, at lære af erfaringerne så igangsætterne og deltagerne næste gang kan få glæde af den inspiration og kraft, som vi forventer vil udgå fra et demokratiprojekt som dette.

I den følgende evaluering har jeg valgt at fokusere på nogle af de faktorer der for mig har været betydningsfulde faktorer i forhold til aflysningen projektet.

 

Tidspunktet var forkert

·      Projektets start blev lagt i slutningen af sæsonen (april-maj), hvor det er for sent for aftenskoleeleverne at starte på noget nyt. I april/maj måned vil folk ud i det frie – i haven og skoven. Se hvad Jessie Nielsen fra Ældre i Vanløse skrive om tidspunktet.
Min erfaring er, at mødesæsonen bør følge vinterhalvåret, med start i september/oktober og afslutning i marts/april.

 

Tidshorisonten var for kort

·      København – hvor skal vi hen? er et ’initiativ fra oven’ der benytter sig af en metode der skaber ’forandring fra neden’. Ideen til projektet kommer fra kulturforvaltningen og blev ikke udviklet i dialog med de miljøer der kunne have behov for og glæde af udviklingsprocessen.
I et borgerinddragelses projekt som København – hvor skal vi hen? er det en forudsætning, at der er nogle lokale resursepersoner der arbejder på, at få nogle personer/grupper i lokalmiljøet, som tager medejerskab til projektet.

 

Kontakt til målgrupperne

·      I forlængelse af ’Tidshorisonten var for kort’ henvender projektet sig til en ikke kendt målgruppe, som kan nås af de traditionelle kanaler. Projektet blev grebet an på en måde hvor det ikke blev annonceret via aftenskolernes traditionelle kanaler; katalogerne. Det betød at projektet ikke komme i kontakt med projektets umiddelbare målgruppe; aftenskolernes kursister.

·      Karoline H. Larsen, Morten Goll og Lise Christiansen Walbom gør sig i deres svar nogle betragtninger om målgruppen og hvor vigtigt det er at få projektet i øjenhøjde med målgruppen.
 

Projektet og temaerne

·      Overordnet kan man sige, at projektet ikke er opstået ud af et behov i byens miljøer, men ud fra et behov og vision i det institutionaliseret demokrati. Det institutionaliseret demokratis intention med projektet trådte ikke tydeligt frem i projektet.

·      Temaerne var ikke borgernes men projektets temaer. En kunstig konstruktion der er skabt som en forudsætning for projektet. Selv om temaerne er udviklet i samarbejde med nøglepersoner fra de miljøer temaerne havde som målgruppe, har der ikke været tid og resurser til at få miljøerne til at tage ejerskab til temaerne. Når initiativet kommer fra oven kræver det tid og resurser for at få kontakten til og opbygge medejerskabet i de lokale miljøer.

·      Flere af temaerne har været vanskelige på den måde, at de i højre grad forholder sig til fremtiden (principielle eller ideologiske spørgsmål) frem for til tidsaktuelle spørgsmål. Temaer af den karakter løber ind i tidens tand hvor borgernes horisont i højre grad er i nu’et end i fremtiden. At borgerne ikke ”lyst” til at tænke på ’samfundets fremtid’ i den kontekst som København – hvor skal vi hen? sætter, er en udfordringen for fremtidens folkeoplysning.

 

Temaernes gennemslagskraft

·      Barn, ung, voksen ”etnisk dansker” i København var temaet med flest tilmeldte (40 tilmeldte til to værksteder). Jeg tror det handler om, at der er tale om et tema som målgruppen/miljøet havde behov for at arbejde med.

·      Ny tider ny ældre havde stor opbakning blandt nøglepersonerne, som gjorde et stort arbejde for at det kom ud til målgruppen. Men som Jessie Nielsen skriver i sin evaluering var tidspunktet forkert for målgruppen.

·      Kunstens rolle i udviklingen af byens rum vakte stor interesse blandt nøglepersonerne (kunstnere). Men samtidig havde de en stor skepsis over for projektets rammer og intention og dets kommunikation til målgruppen. Dette omtaler Kirsten H. Larsen og Morten Goll i deres evalueringer.

·      Borger, forbruger og beslutningstager havde stor interesse blandt nøglepersoner i FDB, Center for Etik og Ret og folk der arbejder professionelt og idealistisk med fødevare og forbrugersammenslutninger. Min vurdering er, at der ikke var tid til at komme ’ned’ i de lag hvor værkstedsdeltagerne skulle komme fra. Desuden blev en aktiv rekruttering fravalgt af hensyn til borgernes temaforslag via projektets hjemmeside.

·      De to sidste temaer har ikke haft den store appel. På den anden side er der ikke arbejdet dynamisk med rekrutteringen til disse temaer, da arbejdsgruppe vedtog ikke at prioritere dem, da der skulle være mulighed for temaer der udsprang af borgernes forslag tilmeldt via projektets hjemmeside. Så vidt jeg ved kom der ingen temaforslag på denne måde.

 


Mistillid til borgerinddragelse

·      Det er mit indtryk, at borgere der tidligere har deltaget i borgerinddragelsesprocesser har en mistillid til den slags projekter. Det kan skyldes at resultaterne ofte ikke anerkendes af folkestyrets politiske og forvaltningsmæssige niveauer.

·      Jeg tror at borgerinddragelsesprojekter i højre grad skal forankres i og udvikles i samarbejde med de miljøer man gerne vil have i tale. Derefter kan man gå i gang med rekrutteringen. 

·      Der er behov for en tværgående evaluering af Københavns Kommunes mange erfaringer med borgerinddragelse. Det kunne være en opgave for Københavns Debatforum at gå ind i den folkelige del af denne evaluering. Konsulenter der har arbejdet med borgerinddragelse i Københavns Kommune, har ytret behov for en tværgående erfaringsudveksling/evaluering.

·      Måske skulle det institutionaliseret demokrati overvej at bruge disse metoder i deres egne udviklingsprocesser? Der igennem ville politikere og embedsmænd i praksis vise borgerne hvad det er at disse metoder kan berige byens liv med.

 

Mangler pædagogisk / folkeoplysende stillingtagen

·      Københavns Debatforums (aftenskolernes) mangler at tage stilling til projektets folkeoplysende og pædagogiske perspektiver. I mine øjne var det pengene og ikke det folkeoplysende der har været afgørende, da man igangsatte projektet.

 

Rekrutteringen til projektet

·      Jeg synes at vi har gjort vores bedste. Alligevel har det ikke været godt nok. En del betragtninger er beskrevet ovenfor. En sidste betragtning er, at jeg ikke er sælger, hvilket betyder, at jeg ikke har ringet 3. og 4. gang for at få folk til at tilmelde sig.

 

Som bilag vedhæfter jeg en ’kopi’ af emails fra fire resursepersoner, der var behjælpelig med rekrutteringen til værkstederne. Svarene indeholder nogle betragtninger, som er værd at læse inden et sådan projekt søsættes næste gang.

 

Ditlev Nissen, den 10. juni 2004

 

 


BILAG:

De samlet kvalitative evalueringer fra nøglepersoner i København – hvor skal vi hen?

 

 

  1. Introbrev vedrørende projektevaluering fra proceskonsulent Ditlev Nissen
  2. Jessie Nilsens evaluering (Nye tider, nye ældre)
  3. Lise Christiansen Walbom (Borger, forbruger og beslutningstager)
  4. Karoline H. Larsen (Kunstens rolle i storbyens rum)
  5. Morten Goll (samme)
  6. Embedsmand: Notat om standsning af ”København – hvor skal vi hen?”



 

Til alle jer der har givet input til skabelsen af København - hvor skal vi hen?

 

Det er med beklagelse at jeg må fortælle, at København - hvor skal vi hen? er aflyst. Der var kun 66 tilmeldte, hvoraf de 40 var til de to etniske værksteder. Øv! Det er ærgerligt fordi det er et godt projekt. Men det kan ikke være anderledes da der skulle være 150 tilmeldte for at projektet ville blive gennemført.

På den anden side må vi erkende, at der er et og andet der ikke har været godt nok, siden at vi ikke kunne få 150 borgere til at deltage. Umiddelbart er der mange faktorer der har indflydelse på, at vi ikke nåede ud over kanten. I en uvilkårlig rækkefølge har følgende faktorer en andel i aflysningen: Temaerne har ikke talt ind til borgerne. Aftenskolernes ejerskab til projektet har ikke været helhjertet. Temaerne har ikke slået rod i de miljøer der kunne have haft glæde af udviklingsprocessen. Tiden fra ide til udførsel har været for kort. Projektledelsen har ikke gjort det godt nok. Borgerne tid er knab. Borgenernes manglende tillid til kommunale demokratiprojekter.

 

I forhold til den evaluering vi nu skal i gang med, vil jeg gerne høre fra jer, hvis I har nogen kommentarer til den måde vi greb projektet an på. Hvis ovenstående faktorer sætter tanker i gang eller I synes at der mangler nogen vil, det være en berigelse at få jeres overvejelser med i evalueringen. Da vi holder evalueringsmøde i begyndelsen af maj vil jeg gerne have jeres input senest d. 1. maj.

 

Mange hilsener

Ditlev Nissen

Proceskonsulent i København - hvor skal vi hen?

 

 

 

Kære Ditlev

    Ja det var ærgerligt med den aflysning. Også jeg synes, det var et fint projekt, men fra "mine" kanaler d.v.s. fra mine gymnastik-venner har jeg hørt samstemmende, at det var ærgerligt, men tidspunktet var forkert. Det er alt for sent for aftenskolernes elever at begynde på noget nyt. Det er nu sæsonen er forbi og folk vil ud i det frie - i haven - i skoven - bare ud. Efteråret er den bedste tid for "os", så måske var det en ide at prøve til oktober. Med god planlægning skulle det vel ok kunne lykkes?

    Det vil kræve at alt var planlagt til mindste detalje, men det kan vel nok klares. Lisa er da god til det og har gode hjælpere. Har du foreslået det for nogen af folkene i Fritid og Idræt?

    Under alle omstændigheder synes jeg det har været spændende og at det har betydet noget for mig. Så jeg håber, vi ses igen og siger tak for det

            Mange venlige hilsner    Jessie

 

Kære Ditlev

 

Det var dog en rigtig ærgerlig nyhed! Jeg er faktisk også temmelig overrasket over at høre det. Mine umiddelbare bemærkninger:

-          jeg synes materialet var rigtig godt og flot (det du sendte ud på forhånd)

-          det blev sendt i god tid

-          annoncen i aviserne har været fine – god info – god placering

-          emnerne har været gode – efter min opfattelse naturligvis…

-          initiativet fra Kbh. kommune har været godt – jeg synes da det er stort på den måde at indbyde borgerne – og jeg må indrømme at jeg bliver så trist over aflysningen, da politikkerne nu kan sige: ”ja, - men har prøvet – vi har indbudt – men der er åbenbart ikke interesse….”. Omvendt kan man måske sige, at politikkerne også har et socialt ansvar for, hvorfor folk i almindelighed har skruet et liv sammen, der ikke levner tid og rum til deltagelse i den demokratiske proces??

-          rammerne har været gode – der er taget hånd om processen fra start og der er formuleret et klart mål fra start: at overbringe ideer og ønsker til politikkerne. Her kunne man måske ”love” noget mere for at få folk til at deltage???

-          Jeg tror de fleste synes det er for lang tid at benytte en hel weekend – selv om de synes det er en relevant og spændende projekt

 

Håber det kan bruges i den videre proces J

Nyd solen og den nært forestående weekend…

 

Med venlig hilsen

Lise Christiansen Walbom
Fagkonsulent i FDB
Fanøgade 15
2100 København Ø
Direkte tlf. nr.: 39 47 00 44
Hoved nr.: 39 47 00 00
Fax: 39 47 00 01
Mobil: 30 91 92 44
E-mail: lc@fdb.dk
_________________________________________


Karoline H. Larsen

26 70 18 33
billedkunstner
forkvinde UKK, unge kunstnere og kunstformidlere,
www.ukk.dk

-------------
Hvem er borgeren i henvender jer til?
Og hvem er afsenderen i folderen - det er for utydeligt.

Vi ved alle at der ikke findes en borger, og heller ikke en politikker.
og ikke et "alle os borgere".
Demokratiet er kommet ud over repræsentations alderen.
Alle repræsenterer sig selv, som det ser ud nu.
Og enkelte foreninger formår at favne lidt bredere for en mindre gruppe.

Faktorene; at der har været flest tilmeldte til de etniske projekter - har nok at gøre med at det projektværksted, som jeg forstod det, var en "allerede eksisterende aktivitet/kultur" som kørte allerede før Kbh.hvorvilduhen.
Det samme med kunstnerværkstedet - her var også allerede en kultur af unge kunstnere i netværk, som kunne møde op. Man møder op, fordi man ved at man ikke møder op "ud i det blå", men har en
chance for forankring i allerede eksisterende kontekst, og med tilføjelse af nyt input fra nye mennesker, men ikke helt bart.

Jeg tror det handler om at tilbud om at forandre skal forankres. Tilbud om forandring i sig selv er ikke nok.
Hvor skal forandringen foregå?
i procesværkstedet, da med hvilket formål og effekt?
i mødet med eksperterne, da med hvilket formål og effekt?
i mødet med politikerne, da med hvilket formål og effekt?

Og hvad får deltagerne ud af deres investering af tid og energi?

Fremtidsværksteder skal nok forankres i et netværk som allerede er igang. At møde op til noget "helt alene" uden garanti for en "kontekst man kan koble til sin hverdag" giver ikke mening. Og slet ikke når det er frivilligt arbejde der lægges op til. Så vil borgerne være sikre på at få noget ud af
det....om det så er proces, sjov, politik, plads, indflydelse, der skal lokke/motivere. Så skal det enten defineres tydeligere, eller gøres så åbent at det blot er midler og rammer der stilles tilrådighed.

Hvorfor gik folk i foreningsliv tidligere, for det sociale, pga. deres børn i foreningerne, pga. deres alderdom, for at lære noget...det var ikke for at ændre noget...i samfundet...
Det var for ens egen og det lokale/sociale netværks skyld. Forandringen kom ikke fordi folk tænkte - det og det vil jeg gøre og det og det vil ændre og føre ud i samfundet. Forandring kom pga anden aktivitet - hvor forandring ikke var oplæget/udgangspunktet for aktiviteten. Den anden aktivitet skal have et indhold...så kommer forandringen af sig selv.

Det er nok lidt naivt at tro at en flok borgere - bare kan sætte sig ned en weekend og diskutere fremtidsperspektiver.  Hvem er de borgere? Som jer ser det er det nødvendigt at det forankres i lokal-mini-netværk. Og at det er aktiviteten som kommer før - indbydelsen til værkstedet.

Hvis jeg som borger, havde en fed ide til noget der skulle ændres, gøres, udføres, hvorfor skulle jeg så komme i fremtidsværkstedet?

Hvad er det helt konkret værkstedet kan tilbyde?

Hvis jeg har en specifik ide til noget, så finder jeg ud af hvilke personer(kvalifikationer) jeg har brug for at tale med for at få det udført. Hvorfor skulle jeg tro at de personer var tilstede på et tilfældigt indbudt/mega åbent værksted.

Desuden spiller ordsproget - på angst for forandring - "tør du..." men det blev vist ændret i sidste ombæring.

En folder - om et fremtidsmøde -  minder mig om en kæmpe mæssig bygning, hvor man ikke ved hvad den skal bruges til....men "kom kom kom nu indenfor og fortæl hvad du vil." jo, det vil jeg da gerne, .....men hvem er det jeg kommer til at snakke med .... så vil jeg hellere ringe til den og den og den, så ved jeg hvem det er jeg går i dialog med.

Borgere, uanset hvem det er....er klogere end som så.

Vil man noget, så tror jeg at man gør det i forhold til det netværk man allerede har og kender.
Det kan være fordi det er nemmest, tryggest, mest effektivt, hyggeligst....

well well, en masse negativt. Igen igen, hvem er borgeren projektet henvender sig til? Og hvem er politikkerne og afsenderen i folderen?

den eneste tydelige gruppe er den etniske, og det enten fordi gruppen allerede kendte hinanden inden projektet, eller fordi medier gør etniske grupper til nogen med indbyrdes tilhørsforhold, selvom det ikke behøver at være der.

Jeg er underviser på FOF og har folk fra vidt forskellige sociale lag at undervise. De har intet socialt til fælles og ville ikke dukke op til et projekt som København hvor vil du hen. Så skulle det da være helt alene, og det er yderst sjældent at folk gør det. Hvis folk skal vælge et arrangement, vælger de noget som kan forankres i en snert af deres eget netværk/berøringsflade/....

Hvornår er du selv sidst gået til et arrangement, du slet ikke havde tilhørsforhold til, af en eller anden mere eller mindre perifer art?

Det ville ikke hjælpe at briefe alle aftenskolelærere og bede dem om at uddele foldere. Folk er ligeglade med foldere og plakater, det motiverer ikke.

Jeg mener at motivation kommer indefra den enkeltes personlige ønske om at noget skal rykke.
Eller gennem en gruppe/netværk længerevarende dialog om givne emner, en kultur bliver opbygget, og behov for ændringer opstår i kulturen.

Og det er sjældent noget man meddeler til en større ukendt kreds på to weekender. barsler jeg med noget, taler jeg over lang tid, med dem jeg kender, små skridt ad gangen.,,, eller jeg henvender mig direkte til de instanser/institutioner/politikere som sidder på magten. Og lægger op til hurtig handling/eller langvarig dialog....

Aktiviteter og ønsker og behov for at ændre noget, fører noget ud, opstår, som jeg ser det, udelukkende i netværk med andre, i møder og dialog med andre. Har jeg en ide - on my own - vil den altid være i forhold til en kontekst, og det er der jeg vil lufte den.

Og det tager tid. Og det virker useriøst med to weekender i foråret - nogle ekspertdage i august og så præsentation til politikkerne. Hvis man virkelig ville ændre noget, er det slet ikke nok tid.
Og hvis det er den tid der er, ja, så skal politikkerne være med fra starten. Ellers kan det gå hen at virke som "plancher for politikkernes skyld".

At der heller ikke er midler til at udføre præsentationerne, vidner om useriøs opbakning fra politikkernes hold. Man sætter jo heller ikke "eksperter" til at lave en rapport om noget, der skal lede til en ændring, uden at give dem midler til at gøre det seriøst for.

Er det ikke-ekspert borgeren I henvender jer til? Siden der skal holdes møde med eksperterne senere. I så fald hvem er det....alle er eksperter på noget..

Og skal det være på frivillig basis, så drop folderne og plakaterne. Og brug midlerne på at finde de netværk, som allerede er i gang med at ville ændre noget. Tilbyd dem midler til deres egen præsentation, istedet for at bruge penge på foldere og plakater, det er dyre penge, til noget der virker topstyret. Topstyring er ikke noget der tiltrækker, det behøver jeg vist ikke sige.

Afsenderen i folderen er for udtydelig. Og borgeren er for udtydelig.

Jeg møder kun op hvis der er en chance for at bygge videre på noget jeg allerede har gang i,
eller noget jeg kan udvide, eller samkøre med andre. Og hvis jeg ved hvem jeg taler til, med og på længere sigt overfor hvem?

Hvad er det I har troet at borgerne kunne tænke sig at ændre? Hvilke forandringer?

At vi skal bo anderledes,
at vi skal have en fælles barselsfond,
at vi skal have 50/50 repræsentation af mænd og kvinder i alle
udvalg/bestyrelser,
at vi skal kunne male assistentsplankeværket i egne mønstre,
......
forandring med hvilket formål....

Håber I finder ud af noget,

venlig hilsen

Karoline H. Larsen

 

 

 

Ja, jeg må i store træk tilslutte mig Karolines kritik. Fra mit eget arbejde med site-specifikke publikumsinteraktive projekter ved jeg at det er ekstremt farligt at henvende sig for bredt.

Hvis der skal en meningsfuld kommunikation ud af det er det virkelig vigtigt at afsenderen/initiativtageren er tydeligt defineret (Her er "kommunen" nok allerede et for vidt begreb)

Dernæst skal modtageren, eller den man vil i dialog med adresseres på en ligeværdig måde (her er projektets klassificering af individer i grupper som "borgere", "eksperter", "resurse personer" måske et problem).

Og endelig skal dialogen handle om noget der er af vital betydning for deltagerne. Der skal være en "her og nu" forbedring i en eller anden forstand. (For workshoppen "Kunstens rolle i storbyens rum" kunne det f.eks. være, at man tog udgangspunkt i et specifikt torv eller boligområde og
samlede de lokale om en diskussion af forskellige muligheder).

Hvis der skal skabes forandring skal man først i øjenhøjde med et andet menneske, skabe kontakt der bygger på troværdighed og ægte interesse, og derfra udvikle dialogen omkring emner som har relevans for folks umiddelbare livskvalitet.

Jeg er også ærgerlig over at det ikke bliver til noget, men måske er ideen bare slået for stort og for generelt op.

Morten

 

 

 

 

 

Notat om standsning af ”København – hvor skal vi hen?”

Den 20. april 2004

Lisa Hougaard/Fritid & Idræt. Embedsmand der står mellem politikerne og projektet.

 

1. Bevilling af midler til projektet

På FOU-mødet den 3. november 2003 indstillede FOU videreførelsen af og de ændringer, der var foretaget i forbindelse med det i 2003 godkendte projekt ”København – hvor skal vi hen, som det ene af de særlige indsatsområder på voksenundervisningsområdet i 2004 til Kultur- og Fritidsudvalget.

 

FOU indstillede desuden til Kultur- og Fritidsudvalget at anvise kassemæssig dækning med 762.000 kr. på konto 3.72.1 i 2004 til at gennemføre projektet.

 

KFU besluttede efterfølgende at videreførelsen af projektet og anviste kassemæssig dækning på de 762.000 kr.

 

2. Baggrunden for videreførelsen

Begrundelsen for videreførelse af projektet var, at rekrutteringsperioden i 2003 var meget kort. Der meldte sig da også kun 30 deltagere. Vi ville derfor gerne forsøge igen med en længere rekrutteringsperiode.

 

3. Rekruttering i 2004

Det blev forudsat som betingelse for at gennemføre projektet i 2004, at der mindst meldte sig mindst 150 deltagere.

 

Da vi var opmærksomme på, at det er endog meget vanskeligt at rekruttere deltagere til demokrati-projekter, blev alle sejl sat ifm. rekrutteringen. På trods den noget længere rekrutteringsperiode samt en meget intensiv og flerstrenget rekrutteringsstrategi lykkedes det imidlertid ikke at rekruttere mere end 71 deltagere, hvorfor projektet nu er standset.

 

Konkrete rekrutteringstiltag:

 

·        Uddannelse af et antal ”ambassadører” for projektet blandt aftenskolernes/-oplysningsforbundenes og foreningerne for børn og unges medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer.

·        Udsendelse af informationsbrev til alle aftenskoler/oplysningsforbund og foreninger for børn og unge med anmodning om at medvirke ifm. rekrutteringen.

·        Udsendelse af plakater og brochurer til aftenskoler/oplysningsforbund, foreninger for børn og unge, medborgerhuse og biblioteker samt andre relevante foreninger og organisationer.

·        Opsætning af hjemmeside med oplysninger om projektet, relevante links samt faciliteter til at tilmelde sig og foreslå temaer for fremtidsværksteder.

·        Reklame-e-mail til lærere, tidligere og nuværende deltagere og relevante organisationer og institutioner, der har folkeoplysende og/eller almenmenneskelige interesser, med anmodning om at videresende mailen til deres medlemmer med anbefaling om at deltage.

·        ”Reminder-brev” vedr. rekruttering af deltagere til alle aftenskoler/oplysningsforbund.

·        Annoncer i Politikken og Urban.

·        Personligt opsøgende rekruttering i relevante miljøer.

 

 

4. Økonomi

Der er indtil nu er forbrugt eller disponeret over ca. 220.000 kr. De overskydende midler ifm. projektet vil derfor udgøre ca. 540.000 kr. Forvaltningen vil senere komme med forslag til, hvad de resterende midler kan anvendes til. 

 

 

Den 20. april 2004

Lisa Hougaard/Fritid & Idræt