Fremtidsværksted
- en legende vej til fornyelse

tilbage til start
email

Fremtidsværkstedet er en metode til ideudvikling på livsbetingelser der ikke er tilfredsstillende. Det kan handle om boformer, arbejde, lokalsamfund, netværk m.m. I fremtidsværkstedet udvikler man alternative fremtidsbilleder, med henblik på at igangsætte en transformation af de fælles livsbetingelser.

Et tema for en gruppe mennesker der ønsker at forandre deres livsbetingelser kunne være "Vores økosamfund år 2011". Værkstedet indledes med kritikfasen hvor vi er konsekvent negative: Vi producerer for meget affald, vi kender ikke vores naboer, de gamle bor her ikke, vi forfalder til underholdning, vi er afhængige af hver vores bil, her er for mange parkeringspladser, penge har for stor indflydelse i vores liv m.m.. Efter 1-2 timers brainstorm, hvor alle stikord skrives på vægaviser, samles stikordene i kritiktemaer og til slut dramatiseres kritik nonverbalt.

I utopifasen er virkeligheden sat ud af kraft - alt kan lade sig gøre - hvis vi nu selv kunne bestemme .... Utopifasen indledes med en brainstorm: Et stort oldekolle, børn og gamle har glæde af hinanden, lokale arbejdspladser, konsensusbeslutninger, et selvforsynende biodynamisk jordbrug, fælles sol- og biokraftvarmeanlæg, delebilsordning, byttering og lokale penge m.m..
Stikordene samles i utopitemaer, som danner udgangspunkt for de næste 3-6 timers gruppearbejde hvor utopien udfoldes i ord, tegninger, konstruktioner m.m. Til slut formidles utopierne til resten af fremtidsværkstedet som en fortælling, et spil, illustrationer, en nyhedsudsendelse, en rundvisning i Økotopia eller ...

I virkeliggørelsesfasen holder vi fast ved kritikken og tager vores ønsker alvorligt. Ud fra djævlens advokat og en kærlig kritik stiller vi spørgsmålene: kan vi se os selv leve i utopien og er den så tiltrækkende at vi vil ophøje den som mål for vores fremtidige handlinger? Dernæst ser vi på hvilke dele der kan virkeliggøres her og nu, og hvilke der kan realiseres på kortere og længere sigt. Hvad er forhindringerne og hvilke handlinger kan vi igangsætte for at nærme os utopien?
Fasen afsluttes med Hvem Gør Hvad? hvor deltagerne - hvis de har tid, lyst og brænder for det - fortæller hvilke handlinger de vil igangsætte for at virkeliggøre utopierne. Til slut uddelegeres renskrivningen af alle vægaviserne, som til slut samles i en værkstedsprotokol der sendes til alle deltagerne.
4-8 uger efter er der opfølgningsmøde: Hvordan er det gået med hvem gør hvad? Er der utopier der har brug for første hjælp og hvordan skal vi arbejde videre med at virkeliggøre de utopier vi finder tiltrækkende?

Fremtidsværkstedet er en socialøkologisk metode der bibringer deltagerne sociale oplevelser, der kan være betydningsfulde i forhold til de forandringsprocesser, som en bæredygtig udvikling forudsætter. I fremtidsværkstedet oplever deltagerne en konstruktiv måde at forholde sig til fortiden, nutiden og fremtiden. De oplever en samværsform der er præget af gensidig respekt og forståelse og de oplever styrken i at tænke i muligheder frem for i begrænsninger. Desuden giver "det gode fremtidsværksted" deltagerne lyst, mod og perspektiv til at udfolde deres fremtidsønsker på en handlingsorienteret måde.

Arbejdet i fremtidsværkstedet udspringer af deltagernes hverdagserfaringer og indeholder derfor et handlings- og forandringspotentiale der kan påvirke deltagernes livsstil i en bæredygtig retning.
På baggrund af min erfaring med dialogorienterede processer mener jeg, at ovenstående handlings- og forandringspotentialer kan stimuleres yderligere, hvis fremtidsværkstedet indgår i et udviklingsforløb med andre dialogorienterede og proceskatalyserende metoder. Utopiske Horisonter har designet flere udviklingsforløb hvori fremtidsværksteder indgår:

• Bæredygtigt lokalsamfund år 2020, et demokratisk udviklingsprojekt der igennem sin virkeliggørelse skal være med til, at fremme en bæredygtig udvikling i lokale samfund. Projektet er indsendt som bidrag til regeringens nationale agenda21 strategi i maj 2001.
• Kursus i fremtidsværkstedsmetoden, hvor en folkeligt miljø, f.eks. lokal agenda21, Attac eller studenterbevægelsen uddanner 20 værkfører, som skal lave 20 fremtidsværksteder i miljøet. Kurset afsluttes med et cafeseminar, hvor deltagerne fra alle fremtidsværkstederne inviteres til dialog og netværkssamarbejde omkring miljøets fremtidige udvikling.

Robert Jungk, 1913-1994, var fremtidsforsker og udviklede fremtidsværkstedet som et sted, hvor mennesker i fællesskab kan opfinde nye samfundsmæssige muligheder. Sociale opfindelser og fornyelser kan skabes overalt, hvor mennesker selv ønsker at påtage sig ansvaret og supplere deres beslutsomme Nej med et Ja til det, de ønsker. Hvis vi yder åndelig modstand ved konkret at gøre os tanker om nye samfundsmæssige forhold, og på den måde opfinder fremtiden, kan vi gøre os håb om reelt at få indflydelse på den.
Robert Jungk blev i 1986 tildelt den alternative Nobelpris for et livslangt engagement i kampen for demokrati og menneskeværd.

Læs mere på www.christiania.org/utopia og i Håndbog I fremtidsværksteder, Robert Jungk og Norbert R. Müllert, Politisk Revy 1984.