|
Fire demokratiske udviklingsarbejder
|
Indhold:
Demokratisk udviklingsarbejde adskiller sig fra pædagogisk udviklingsarbejde ved, at det har dialog og demokrati som perspektiv. Det vil sige, at udviklingsarbejdet er organiseret ud fra et ønske om, at alle deltagerne fra start til slut gør erfaringer med dialogen, med at føre ordet, med at have indflydelse, magt, og ansvar, således at det demokratiske udviklingsarbejde giver den enkelte en følelse og oplevelse af at have indflydelse og blive lyttet til. Graden af indflydelse, magt og ansvar er på den ene side afhængig af processens appel til deltagernes engagement. På den anden side kan deltagerne være nok så engageret, men hvis der ikke er et demokratiske råderum, der står åbent for udvikling og forandring, er det omsonst at tale om demokratisk udvikling. I det første udviklingsarbejde, "Læreproces med dialog og demokrati som perspektiv", er det demokratiske råderum klart defineret, mens det i det andet og tredje udviklingsarbejde er afhængig af ånden og intentionerne bag udviklingsarbejdet. Cafe Pædagogen, det fjerde udviklingsarbejde, er ikke som de andre en udviklingsproces, men kan være med til at skabe forudsætninger for, at de studerende bliver bedre til at tage ansvar for egen læring. Du kan læse mere om demokratisk udviklingsarbejde i slutningen af denne artikel.
Dette er en tværfaglig procesorienteret læreproces der bygger på tre processer; fremtidsværksteder, teambuilding og et cafeseminar. Formålet med læreprocessen er at:
Deltagerantal: Minimum 75. Gerne en hel årgang. Varighed: 3-5 måneder Læs procesbeskrivelse her
Formålet at fremme og styrke uddannelsesinstitutionens demokratiske kultur og/eller skolemiljø, gennem igangsætning af et antal fremtidsværksteder for elever/studerende, undervisere og evt. teknisk-administrativt personale. Repræsentanter fra elev-/studierådet uddannes til at være hjælpeværkførere. Dele af udviklingsarbejdet kan inddrages som "case/undervisningsmateriale" i f.eks. dansk og samfundsfag. Ideen er, at forslag til forbedringen af skolemiljøet skal tage sit udgangspunkt i skolens hverdagsliv og at udviklingstiltag skal udspringe af og komme fra deltagerne i fremtidsværkstederne. Processen designes ud fra institutionens behov. Udviklingsarbejdet udspringer af "Forbedring af skolemiljøet med fremtidsværksteder som metode", som blev lavet på Frederiksberg Tekniske Skolen i ‘97-’98 (min del af evalueringen kan læses her). Det er videreudviklet i samarbejde med elevrådet og en lærergruppe på Himmelev Gymnasium. Målgruppe: Tekniske skoler, gymnasier. mellemlange og videregådende uddannelser
Dette projekt skal igangsætte en demokratisk proces der kan støtte og styrke udviklingen af den demokratiske kultur på uddannelsesinstitutionen. Højdepunktet i processen er en temadag under overskriften "Demokrati og ansvar på vores uddannelsesinstitution". Op til temadagen uddannes et antal procesledere, der skal sikre "den gode dialog" og undgå "den dårlige diskussion". Temadagen følges op af et opfølgningsmøde hvor der samles op på de ideer og ønsker der udsprang af dagen. Uden tvivl vil nogle af temadagens ideer kunne integreres i eller udliciteres til undervisningen. Målgruppe: Mellemlange og videregådende uddannelser
Cafe Pædagogen er et udviklingsarbejde som var en integreret del af introturen for de
nye studerende på Hovedstadens PædagogSeminarium i september 1999.
Målgruppe: Mellemlange og videregådende uddannelser
De ovenstående udviklingsarbejder er designet til brug på uddannelsesinstitutioner. Principperne kan tilpasses til virksomheder, organisationer, kommuner m.m., der ønsker at igangsætte en demokratisk udviklingsproces, der bygger på inddragelse, dialog, medindflydelse og medansvar. Det er vigtigt, inden man sætter en demokratisk udviklingsproces i gang, at tage stilling til det demokratiske råderum , dvs. hvad kan demokratiet få indflydelse på og ansvar over, og hvor er indflydelse og ansvar uden for demokratiets rækkevide? Er der ikke fra begyndelsen nogle bevidste overvejelser om og rammer for det demokratiske råderum, kan der opstå misforståelser og skuffelser, som kan udvikle mistillid til demokratiet.
Følgende citat er et uddrag fra Kim Rasmussens artikel "Demokratisk udviklingsarbejde - ja tak!", som blev bragt i Social Kritik nr. 35 1995. "Skønt vi i Danmark formelt lever i et politisk demokrati, lever vi i hverdagen generelt med et for stort demokratisk underskud. Vi møder det i mange organisationer og institutioner. Børnene, de unge og de øvrige brugere af institutioner møder også underskuddet i deres hverdag, på de pædagogiske institutioner, i skolen osv. Det er afgørende, at dé der deltager i et demokratisk udviklingsarbejde ikke får bekræftet deres erfaringer med demokratisk underskud. Alle deltagere skal - fra opstart, undervejs og ved afslutningen af et projekt - gøre erfaringer med dialogen, med at føre ordet, med at have indflydelse, magt og ansvar, således at det demokratiske udviklingsarbejde opleves som et brud med hverdagens underskudserfaringer. Det pædagogiske-psykologiske aspekt er tæt forbundet med det politiske. Alle de erfaringsprocesser der opstår gennem et demokratisk udviklingsarbejde er centrale for deltagernes selvoplevelse og selvforståelse. Den enkeltes følelse og oplevelse af at have indflydelse, at blive lyttet til, talt med er vigtige identitetsgivende brikker. Uenigheder bør respekteres, trækkes frem i lyset og debatteres, da det modsatte blot vil bekræfte de enkeltes - forskellige - erfaringer med demokratisk underskud fra hverdagen. Et demokratisk udviklingsprojekt må bygge på en metode, en organisationsform og en kommunikations-etik, der er åbenlys, klar og direkte. Alle faser i et demokratisk udviklingsprojekt er vigtige set i forhold til det pædagogiske-psykkologiske aspekt. Men især begyndelsen/opstartsfasen er vigtig, fordi ethvert samvær mellem mennesker der mødes for første gang, allerede er med til at etablere hvilken form for omgangs-tone, kommunikationsmåde, beslutningsprocedure, kort sagt hvilken form for "kultur", der bliver etableret, når de samme mennesker fremover mødes. Det metodiske aspekt bliver derfor mindst lige så vigtigt som de to øvrige. Hvilken metode eller hvilken organisationsform skal et demokratisk udviklingsarbejde så anvende? Findes der en demokratisk udviklingsmetode, der i sig har indbyggede garantier for at deltagerne ikke kommer til aat opleve "demokratisk underskud"? Og findes der en demokratisk udviklingsmetode eller organisationsform, der i sig har indbyggede garantier for at deltagerne vil gøre erfaringer med at være myndige, medskabende, deltagende og besluttende subjekter?" Derefter beskriver Kim Rasmussen fremtidsværksted og aktionsforskning, som metoder der indeholder ovenstående kvaliteter. Jeg har gjort mig tilsvarende erfaringer med fremtidsværkstedet og mener tillige, at også konfliktløsning os cafeseminaret kan indeholde de beskrevne kvaliteter. Ditlev Nissen,December 1999 |