|
"Hvordan bliver vi medskabere af fremtiden?" Det spørgsmål
var sat til debat under Danmarks Sociale Forum, da aktivister fra
mange forskellige bevægelser og foreninger i begyndelsen af
oktober måned samledes til en weekend på Christiania.
Her havde fremtidspædagog Ditlev Nissen organiseret en workshop
om emnet. SALT har fulgt op på sagen og spurgt hvorfor det er
interessant?
Tekst: Laila Mortensen
"Omkring lederskab er det interessant at slippe kontrollen,
have tillid til, at deltagerne kan tænke selv og sidder inde
med løsningerne på, hvad der skal til. Lederne skal have
visionerne og stille spørgsmålene. De skal ikke komme
med svarene. Det er den eneste måde at inddrage på.
Som moderne mennesker stiller vi krav om indflydelse, og vi vil gerne
bruge mange sider af os selv. Det kræver en politisk kultur,
hvor vi kan gøre det. Hvor vi oplever, at vi er i en læreproces,
at vi er medskabere og ser noget vokse op, at vi skaber noget, og
er med til at forme tingene", siger den 44-årige christianit
Ditlev Nissen.
Han er uddannet tømrer og skolelærer, men arbejder som
konsulent i eget firma, Utopiske Horisonter, er underviser på
Center for Konfliktløsning og aktiv i Landsforeningen for Økosamfund.
Hvad tænker du om Socialt Forum, fagbevægelsen eller
andre af de steder, hvor folk arbejder for forandring ?
"At det er et arbejde, jeg værdsætter. Men det,
jeg for eksempel oplevede i Den Grå Hal, synes jeg var dræbende
kedeligt. Vi kunne lige så godt kikke på en fjernsynsskærm.
Dem på podiet er eksperterne, vi er ikke aktivt inddraget, og
de vil gerne, at vi mener det samme som dem. Det går ikke, hvis
man ønsker at inddrage folk i en social bevægelse. Der
er ingen bevægelse i, at lederne prædiker".
Ja- og nej-bevægelser
Den amerikanske forfatter og redaktør af web-magasinet Zmag.org,
Michael Albert, der deltog på Danmarks Sociale Forum, sagde
under en af workshoppene, at mindst ti millioner mennesker har været
gennem den amerikanske venstrefløj og er gået igen. Det
problem kender vi også i Danmark. Har vi en dårlig sag,
os der mener, at vi arbejder for en bedre verden, eller er det måden,
vi gør det på?
"Begge dele. Det, vi er imod, kommer til at sætte dagsordenen,
ikke vores visioner. Vi har brug for positive svar og en retning.
Jeg oplever, vi danser på modstanderens dansegulv. Økosamfundsbevægelsen
er en ja-bevægelse, som indeholder en vision, der både
er personlig og politisk. Antiglobaliserings-bevægelsen bliver
meget en nej-bevægelse. Jeg er enig i kritikken, men den appellerer
ikke til mig.
Når folk går i stedet for at blive, er der et eller andet
i det sociale miljø, der ikke er attraktivt. Det er vigtigt,
at der er ordentlig kvalitet i de møder, vi har med hinanden.
For mig at se skal tre ting være opfyldt. Der skal være
en social og demokratisk kvalitet, hvor det er rart at være
sammen samtidig med, at der er plads til forskellighed. Der skal være
udviklingsrum, hvor vi udfordres og lære nyt. Og det vi skal,
skal give mening og tale ind i vores håb, bekymring og værdier".
Dem og os og cafebordet
"Da jeg var med i den københavnske ungdomsbevægelse
i 1980erne, var der en politisk korrekthed om, hvad der var rigtigt
og forkert, og en stemning der kørte på 'dem og os'.
Jeg synes, man skal være åben for at lære nyt, åben
for forandringer, og vi skal lytte mere til hinanden. Og hvor det
er muligt, er det vigtigt, at vi lever vores drømme. At leve
sine drømme og tage sine værdier alvorligt er to sider
af samme sag."
Hvordan ville du have lyst til at arrangere et stormøde
?
"Det kunne være sjovt at fylde Den Grå Hal med cafeborde
med fire-fem mennesker om hvert, hvor man drøfter de betydningsfulde
spørgsmål, "rejser" ud og lytter ved andre
borde, kommer tilbage og beretter. Når folk er med i en kreativ,
tænkende proces, er der også en chance for, de vil tage
medansvar for, at der bliver gjort noget. Alle er engagerede, får
dybere indsigt i, hvad forskellige mener og får øje på
alle de ressourcer, vi render rundt med.
Man får mødt en masse mennesker, og der bliver knyttet
sociale bånd på en anden måde, end når man
kun drikker en øl sammen i pausen".
Laila Mortensen er medlem af SALTs redaktion.
Artiklen er trykt i tidsskriftet SALT, dec. 04
|
