Socialøkologisk pædagogik

tilbage til start
email
Foredrag & Workshop
Stier der kan blive til veje
Bæredygtigt lokalsamfund år 2020

Socialøkologisk pædagogik kan skabe lyst og mod til bæredygtig forvandling og demokratisk fornyelse

"Bæredygtig udvikling er i høj grad et spørgsmål om forandring af grundlæggende holdninger og adfærdsmønstre. Denne forandring kan erfaringsmæssigt ikke ændres pr. direktiv, men kun i dialog om og i afprøvning af nye mønstre. Der skal derfor skabes udvidet rum for dialog om og eksperimenter med bæredygtige løsninger."

(DanmarksDeklarationen - erklæring om en dansk dagsorden for bæredygtig udvikling i det 21. århundrede, s. 13, Øko-Net 2000.)

Denne artikels spørgsmål er, om man ud fra den socialøkologiske praksis i Danmark, kan udvikle en socialøkologisk pædagogik, der kan bibringe deltagerne sociale og demokratiske oplevelser der gør, at de får lyst og mod til at gå ind i en forandring af deres livsvilkår. En forandring der må hente sin inspiration i to ting: I en erkendelse af, at bæredygtighed fordrer, at vi forandrer vores levevis. Og i en oplevelse af, at forandringerne vil højne vores livskvalitet i forhold til kontakten til os selv, vores medmennesker og naturen.
I økosamfundsbevægelsen, som må anses for at være pioner inden for sociale, demokratiske og adfærdsmæssige forandringsprocesser, har man erfaret, "at nogle af de største barrierer i arbejdet med at skabe økosamfund, ligger internt i fællesskabet og i det enkelte menneske."

(Jan Holm Ingemann (red.): Samfundets udviklingsafdeling - bæredygtig udvikling gemme eksperimenter, Ålborg Universitetsforlag 2001.)

Meget tyder på, at disse barrierer kan forvandles til sociale og demokratiske kompetencer - hvis undervisningen tillader det. En under-visning som er åben, søgende og eksperimenterende kan forvandle barriererne til sociale og demokratiske kompetencer, som er værdifulde når vi skal skabe bæredygtig udvikling gennem eksperimenter

(Jan Holm Ingemann (red.): Samme som note 2, side 165).

Hvis vi anskuer de miljømæssige problemer, inkl. de indre barrierer, som en konflikt, og vi ser på konflikten med Gandhis øjne; "man skal hverken undertrykke konflikten eller lade den eksplodere i destruktion, men forvandle den til energi",

(Center for Konfliktløsning: Grundkursus i konfliktløsning 1995.)

så er en af de store udfordringer, hvordan vi skaber en situation hvor miljøproblemerne kan forvandles til en konstruktiv bæredygtig energi. Erfaringerne tyder på, at social-økologien har nogle bud på hvordan problemer og konflikter kan håndteres, således at problemet forvandles til en energi som er skabende i stedet for ødelæggende.

Min forståelse af begrebet socialøkologi stammer fra følgende traditioner: Den antroposofiske, folkeoplysning om bæredygtig udvikling og den amerikanske tradition, hvor socialøkologi ses som filosofisk retning.
Inden for antroposofien opfatter man samfundet (lokalsamfund, virksomhed m.m.) som en organisme hvor menneskene er i en stadig åndelig udvikling. Socialøkologi er her en vifte af samarbejdsprocesser, der skaber en fælles bevidsthed om samfundets sociale processer. I Levefællesskabet Hertha arbejder de med socialøkologien på denne måde.
Inden for folkeoplysning om bæredygtig udvikling benyttes begrebet på følgende måde: "Løsningen af miljøproblemerne har det sociale som vilkår, lige som der er socialkulturelle årsager til at miljøproblemerne opstår. Det er socialøkologiens opgave, at integrere de økologiske og sociale dimensioner således, at der skabes en sammenhæng mellem løsningen af lokale miljøproblemer og udviklingen af de sociale sider af vores liv"

(Jeppe Læssøe: Folkeoplysning om bæredygtig udvikling i 90'ernes Danmark - en social-økologisk konceptudvikling, Rapportserie nr. 2, Tværfagligt Center, DTH, 1993.)

Ideen er at etablere socialøkologiske centre, hvor borgerne inddrages i de miljømæssige forandringer igennem proceskatalyserende organiseringer. Grøn By projekter, lokal agenda 21 og grønne guides er eksempler på proceskatalyserende organiseringer.
I USA er socialøkologi en filosofisk/politisk retning: "Socialøkologien foreslår en metode til jordens og den menneskelige civilisations redning, ved at udskifte magtdominans, hierarki og udbytning med tolerance over for mangfoldigheden i den menneskelige kultur."

(Dimitrios I. Roussopoulos: Politisk økologi s. 110, Politisk Revy 1996.)

Her er strategien gennem en gradvis proces, at demontere den centrale statsmagt ved at overdrage mere og mere magt til basisorganisationerne.
Min forståelse af den socialøkologiske pædagogik, er et samspil mellem den teoretiske forståelse af de tre traditioner og en pædagogiske praksis inden for en proces- og dialog orienteret pædagogik, f.eks. konfliktløsning, fremtidsværksted, cafeseminar m.m..

"Ingen kan på forhånd sige, hvordan et bæredygtigt samfund skal se ud, eller præcis hvilken vej vi skal følge for at blive bæredygtige. Vi bliver derfor nødt til at skabe nogle billeder af det samfund vi ønsker for os selv og for vores efterkommere."

(Pernille Hagedorn-Rasmussen: Danmarks nationale Agenda, i NOAH's blad MILJØSK nr. 21 2000.)

Med andre ord kan man sige, at det bæredygtige samfund må opfindes. Her er det ikke nok at komme med nye ideer, men der må også udvikles værktøjer der kan få det nye til at trives. Bæredygtig udvikling må ses som en kulturel læreproces som omfatter alle instanser og niveauer i vores samfund, fra borgere til politikere, fra uddannelsesinstitutioner til erhvervsvirksomheder.
Det er den socialøkologiske pædagogiks opgave at etablere et rum, hvor vi individuelt såvel som kollektivt, får lyst og motivation til at indgå i en kulturel læreproces, der handler om, at lære at leve livet på en måde, hvor vi ikke er afhængige af fortsat øget forbrug. I mit arbejde med dialogen har jeg erfaret, at den frie strukturerede dialog skaber et rum for læring og personlig udvikling, der kan befordre den kulturelle læreproces. I dialogen, hvor vi lytter og bliver lyttet til, er vi rede til at lære nyt i forhold til vores vaner og holdninger. En forudsætning for, at læreprocessen får en transformerende virkning er, at deltagerne finder form og indhold vedkommende og betydningsfuldt i forhold til deres personlige livstemaer.

Socialøkologisk pædagogik er en frigørende og eksperimenterende pædagogik, der fordrer et demokratisk råderum, hvor der ikke på forhånd er defineret pensum og eksamenskrav. Indholdsmæssigt og fagligt skal de studerende tage ansvar for egen læring. Uddannelsesforløbet bygger på frivillighed og de studerende skal tage stilling til, om de vil indgå i det eller ej.
Nedenstående er er et 5-10 måneders socialøkologisk organiseret uddannelsesforløb for minimum 75 studerende. Det er i første omgang rettet mod de videregående uddannelser, men grundtankerne vil kunne bruges i ungdoms-uddannelserne, inden for voksenuddannelse og folkeoplysningen eller inden for organisationer og småsamfund der ønsker at igangsætte den kulturelle læreproces. I denne sammenhæng ville det være et oplagt eksperiment at etablere Seminariernes eller Læreanstalternes Fælles Agenda 21 Kursus.

Forløbet består af følgende processer:

Open Space: Valg af overordnet tema tre måneder inden start.
Underviser- og ressourcekatalog: Ud fra det overordnede tema udarbejder underviserne et katalog over de ressourcer der er til rådighed, f.eks. forelæsninger, workshops, vejledning, lokaler, teknisk udstyr, materialer, penge m.m.
Introduktion: Temaet udfoldes f.eks. ved forelæsning, teaterbesøg, ekskursioner og rammesættes igennem begrebsafklaring og dialog.
Fremtidsværksteder: Udfoldelse af undertema, ideer og planer omkring studieforløbets form og indhold.
Gruppedannelse: Det er et fælles ansvar at alle kommer med i et arbejds-fællesskab.
Teambuilding og evt. responsgrupper.
Fordybelse i temaet: Forelæsninger, workshops, studieture, praktikforløb, vejledning m.m.
Facilitering af demokratiprocessen omkring organisering og fordeling af ressourcer, f.eks. bedre møder, konfliktløsning m.m..
Formidling: Værkstedskurser i formidling og formidling til forløbets forskellige aktører.
Hvad har vi lært fagligt og samarbejdsmæssigt: Cafeseminar med dialog på tværs af grupper, studerende, undervisere m.m.
Evaluering: Studerende, undervisere og andre der har været inddraget evaluerer det samlede forløb.
Vidensteams: Forskningslignende projekter kan afsluttes med vidensopsamling og formidling af den opsamlede viden.

Formålet med forløbet er, at bibringe deltagerne sociale og demokratiske oplevelser, der er betydningsfulde i forhold til de forandringsprocesser, som en bæredygtig udvikling forudsætter. Deltagerne skal opleve konstruktive måder at forholde sig til fortiden, nutiden og fremtiden, og de skal opleve samværsformer der er præget af gensidig respekt og forståelse og opleve styrken i at tænke i muligheder frem for i begrænsninger. Hensigten er at etablere en undervisningsmæssig ramme, hvor individets vilkår er lige så vigtig som gruppens og hele organisationens vilkår.
Alle der er involveret i undervisningen skal lære af og lytte til hinanden, alle inddrages i de faglige og sociale processer. Undervisningen skal have karakter af en kollektiv selvrefleksion, "hvori deltagernes subjektive svagheder og indbyrdes konflikter ikke kritiseres, men anerkendes som udtryk for reelt eksisterende behov og kræfter, som gruppen må vedkende sig og forholde sig produktivt til. Den kollektive selvrefleksion har således til opgave at fremme en gruppeproces som på én gang tilgodeser disse behov og relationer, og som gør det på måder, som samtidig kan føre til overskridende erfaringer og forandringer af disse behov." (Jeppe Læssøe, samme som note 5, s. 59.)

Studieforløbet bevæger sig i for-, nu- og fremtid og tager sit udgangspunkt i deltagernes hverdagserfaringer. Udgangspunktet er, at ideer og forestillinger om fremtiden skaber vores handlinger her og nu

(Finn Horn: Fremtidspædagogik, s. 102, Danmarks Lærerhøjskole 1993.)

Derfor er håb for fremtiden i fokus samtidig med at erfaringerne fra fortiden udforskes. Dette fokus skaber en alternativ kontekst, hvor håbet, drømmene og visionerne, kommer i centrum og bliver drivkraft i studieforløbet.
Forløbet skaber en ramme hvor de studerende kan drømme deres eget liv, samtidig med at de ser sig selv som værende en del af et fællesskab. Arbejdet med bæredygtighed i ordets brede betydning, omfattende såvel miljø, ressourcer, kultur, sociale forhold, samt demokrati og økonomi, er med til at sikre, at de studerende bliver bevidste om, hvilken sammenhæng og fællesskaber de står i. Dermed vokser evnen til at forbinde sig med den verden individet indgår i.
Det er afgørende at den undervisningsmæssige ramme er demokratisk, tilskyndende og medspillende, således at de studerende gives reelle muligheder for at få indflydelse på, hvordan form og indhold udfoldes i deres søgende, undrende og skabende proces.
Socialøkologiens afsæt er deltagernes hverdagserfaringer og deres væsentlige og brændende spørgsmål. De proceskatalyserende arbejdsmetoder appellerer til deltagernes handlings- og forandringspotentiale og igangsætter forvandlingsprocesser som er bæredygtige. Organisationskonsulenter, der tager udgangspunkt i den antroposofiske forståelse af socialøkologien, har erfaret følgende: "Gennem arbejdet med socialøkologiske metoder viser det sig, at såvel organisationen som det enkelte individ udvikler sig i en retning af et modent og ansvarligt væsen, der evner at finde sin plads i helheden. Dermed er socialøkologien en moderne udviklingsvej for mennesker."

(Steen Hildebrandt (red.): Helhedssyn og Ledelse, s. 109, Ankerhus Gruppen 1989.)

Den socialøkologiske pædagogik skal ses som en folkeoplysende proces. "En folkeoplysende proces om, hvordan vi kan leve bedre og gennemføre en kulturel læreproces, som frigør os fra afhængigheden af fortsat øget forbrug, burde både kunne tilgodese kravet om fornyet dynamik og sikre, at bæredygtig udvikling opleves som noget af høj relevans. Den vil samtidig tilføje en dimension i den grundvigske folkeoplysningstanke, som hidtidig har været fraværende. Hos Grundtvig handlede folkeoplysningen ikke kun om oplivning til demokratisk deltagelse, men også om "livsoplysning"; om refleksion over de eksistentielle grundvilkår, samt om hvordan livet leves og burde og kunne leves."

(Jeppe Læssøe: Folkelig deltagelse i bæredygtig udvikling, s.235, Dansk Naturpolitik - i bæredygtighedens perspektiv, Temarapport nr. 2, Naturrådet 2000)

Det er mit håb, at min udlægning af den socialøkologiske pædagogik vil inspirere uddannelsesinstitutioner, organisationer, småsamfund m.m. til at igangsætte kulturelle læreprocesser der har et bæredygtigt perspektiv. Kulturelle læreprocesser kan igangsættes alle steder hvor mennesker ønsker - og vælger - at de vil ændre deres livsvilkår.
"Besindighed � er at søge ind i en ro og et mod til at åbne sit eget sind, så udfordrende det kan være for egne fastgroede forestillings- og adfærdsmønstre. Det er i sig selv at finde den ro, der giver mod til at søge og forsøge trods uvished om udfaldet. Det indebærer evnen til også at bære denne uvished med ro. Med den sidstnævnte klang af begrebet rummer besindighed et stærkt forandringspotentiale.
Udfordringen til på denne måde at besinde sig retter sig i lige grad mod deltagere i "lokale eksperimenter" og mod de mennesker, der i deres egenskab af politikere, administratorer, forskere, og lignende. er formidlere af rammebetingelserne."

(Jan Holm Ingemann (red.): samme som note 2, s. 94)

Ditlev Nissen, oktober 2001

Utopiske Horisonter, tlf. +45 2278 9185, ditlev@utopiskehorisonter.dk / www.utopiskehorisonter.dk